Danske mediers dækning af Rusland: om menneskeskabte billeder og deres konsekvenser

Ikke en kritik af den faktiske Ruslands-dækning, der bliver offentliggjort – den er dygtigt udført. En kritik af de redaktionelle valg, det blik, de perspektiver, som Rusland ses igennem og de mennesker, dækningen perspektiveres med – fører til underskud af viden og mangelfuld dækning.

Tre eksempler:
1990–1991 Sovjetunionen faldt sammen på to år selv om Michail Gorbatjov var præsident.
2009 – Klimakonferencen COP 15 i København fandt sammen under pres fra den nye verdensorden, der opstod via globaliseringen og nedefra. Det havde hverken det danske udenrigsministerium eller medierne opfanget eller forstået
2016 – Brexit i Storbritannien og Donald Trumps valg kom som en stor overraskelse – medierne havde igen ikke fat i det magtfulde, der vokser frem i samfundet på trods af eliten.
Udenrigsdækningen er delvist ude af sync med den verden, den beskriver. Den er for elitær. Den er for indlejret i politik og i magtspillet, og det svækker dens syn for helt afgørende forandringer.
Lad ikke det samme ske med Ruslands-og Putin-dækning anno 2017 og fremad!