Den enkeltes livsmuligheder i fællesskaber

I tråd med et stigende samfundsmæssigt fokus på individet har borgere med varige funktionsnedsættelser fået lovgivningsmæssige krav på tilbud om en støtte, der tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og livssituation (Perlt, et al., 2002). De pædagogiske bestræbelser på at give øgede muligheder for selvbestemmelse og individuelle valg, har i nogen grad skygget for en opmærksomhed på, at mennesker alment betragtet er afhængige af at være en del af sociale fællesskaber (Engen, 2009). Artiklen bygger på den grundantagelse, at vi alle realiserer det gode liv for os selv gennem vores deltagelse i sociale fællesskaber, hvad enten det handler om uddannelse, arbejde, familieliv, fritidsinteresser m.m. Den enkeltes livsmuligheder er tæt knyttet til ressourcer og muligheder i ”det fælles gode liv” i de sammenhænge, vi deltager i. Ingen kan realisere ”et godt liv” for sig selv isoleret set. Alle er afhængige af adgang til at deltage i relevante fællesskaber med andre.