Det følsomme og slidsomme skole-hjem-(sam)arbejde: En Institutionel etnografi om forældres arbejde, når børn har det svært i skolen

Afhandlingen udforsker forestillinger om forældreskab, forældreskabspraksisser og forældres relationer til deres børns skole og skoleliv, særligt ’når børn har det svært i skolen’. Den handler om politiske og kulturelle idealer og praksisser i relation til skole-hjem-samarbejde og sætter særligt fokus på, hvordan samarbejdet med skolen opleves, erfares og håndteres af forældre, og hvordan forældreskab gøres, når børn har det svært i skolen. Afhandlingen ser på forældres arbejde fra et hverdagssociologisk udgangspunkt, hvor forældres individuelt oplevede ambivalenser, følelsesmæssige investeringer og ’bøvlet’ i hverdagen forstås i sammenhæng med samfundsmæssige forandringsprocesser, skolepolitiske reformer og institutionelle ordner og organiseringer. Den teoretiske grundtone er inspireret af sociologen Dorethy Smiths institutionelle etnografi, hvorfra forældres arbejde i sammenhæng med sociale og samfundsmæssige styringsrelationer udforskes. Den empiriske udforskning er udført gennem en kombination af etnografisk feltarbejde i familie og skolekontekst og dokumentanalyser med fokus på forestillinger om forældres arbejde.

Forskningsspørgsmålet som stilles i afhandlingen er:
Hvordan kan forældres arbejde og mikro-politiske kampe beskrives og forstås i sammenhæng med samfundsmæssige, kulturelle og institutionelle (op)fordringer til ’det gode forældreskab’? – belyst gennem, hvordan forældre til børn, der har det svært i skolen, håndterer samarbejdet med skolen.
Analyserne er struktureret gennem tre dele.

Del 1: Forældreskab, skole-hjem-samarbejde og svære skoleliv - indledende sonderinger og afsæt. Denne del udgør bagtæppet for de senere empiriske analyser. Afhandlingens afsæt og relevans præsenteres. Derefter redegøres for skole-hjem-samarbejde og forældreskab historisk og aktuelt gennem tre forskellige aspekter: skole-hjem-samarbejdets historie i Danmark, forandringer i barndom- og forældreskabs forestillinger og de senere års skolepolitiske reformer. Til sidst præsenteres og udfoldes afhandlingens metodologi.

Del 2: At gøre forældre til ressourcer. Policing af forestillingsverdener om ’det gode (skole)forældreskab’. I denne del fremanalyseres forestillinger om ’det gode (skole)forældreskab’ ud fra analyser af landsorganisationens Skole og Forældres råd og vejledninger til forældre.

Del 3, Familieetnografier med fokus på samspilsformer mellem skole og hjem. Her sættes fokus på forældres arbejde ved at zoome ind på tre forskellige familier og forældrenes mikro-politiske kampe.