Dialogisk samskabelse af personcentreret kommunikation: Mødet mellem psykiatribrugere og somatiske sygeplejersker

I denne artikelbaserede afhandling undersøger jeg ved hjælp af dialogiske og samskabende metoder mødet mellem psykiatribrugere og sygeplejersker i forbindelse med indlæggelse i den somatiske del af hospitalsvæsenet. Formålet med afhandlingen er dels at positionere dette projekts resultater i forhold til eksisterende viden på området, og dels at bidrage den til samlede forskningsviden med særligt fokus på vilkårene for og betydningen af en personcentreret tilgang i dette møde. Afhandlingen udfolder sig i forhold til den præmis, at årtiers forskning og erfaring har peget på vanskeligheder knyttet til dette møde, vanskeligheder der gør sig gældende for begge parter og som har betydning for patienters sikkerhed såvel som for sygeplejerskers arbejdsmiljø. Patientsikkerhed er både globalt og internationalt af afgørende betydning for kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser, mens sygeplejerskers arbejdsmiljø udgør et omdrejningspunkt ift. at tilvejebringe viden om aspekter af betydning for rekruttering og fastholdelse.
Afhandlingens bidrag baserer sig på en socialkonstruktivistisk inspireret participatorisk forskningstilgang, og den består af tre delstudier, der føder ind i hinanden.
I delstudie 1 udfolder jeg otte psykiatribrugeres perspektiv gennem narrative interviews og viser, hvordan psykiatribrugere befinder sig i et patientsikkerhedsmæssigt grænseland i dette møde, når de mødes af andetgørelse og dehumanisering. Den dialogiske narrative analyse af disse narrativer bidrager med et kritisk perspektiv på den eksisterende, ret ensidige og instrumentelle, forståelse af patientsikkerhed.
Jeg bringer denne viden med ind i delstudie 2, hvor jeg udfolder sygeplejerskers perspektiv med institutionel etnografi (IE) som teoretisk og analytisk linse. Jeg kombinerer IE´s analysegreb mapping med Bakhtins stemmebegreb og følger op på den institutionelle etnografi med en række samskabelsesworkshops. Her inviterer jeg seks sygeplejersker til at foretage fælles refleksiv analyse af udvalgte narrativer fra delstudie 1 samt af sygeplejerskernes kropsligt-affektive erfaringer med dette møde. Delstudie 2 åbner for indsigter i sygeplejerskers hverdagspraksis og viser, hvordan forskellige, ofte modsætningsfyldte, stemmer gennemsyrer sygeplejerskers betydningsforhandlinger af personcentrerede værdier og professionsidentitet i det omstridte diskursive terræn, der udgør sundhedsvæsenet.
321
I det tredje delstudie bringer jeg psykiatribrugeres (fra delstudie 1) og sygeplejerskers (fra delstudie 2) perspektiver sammen i en 24 timers workshop, hvor vi med anvendelse af kreative metoder foretager fælles refleksive analyser af, hvad der er på spil i dette møde. Formålet er at tilvejebringe samskabt viden og gensidig læring på tværs af det mellemrum, som jeg har begrebsliggjort på baggrund af indsigter fra delstudie 1 og 2 som en forudsætning for, at andetgørelse finder sted. Efterfølgende analyserer jeg dialogen mellem medforskere, som den fandt sted på workshoppen. Jeg bruger IFADIA som en analyseramme, der kombinerer Bakhtins dialogteori med Foucaults blik på magt/viden og dermed åbner for indsigter i, hvordan samskabelse rummer spændingsfyldte forhandlinger på tværs af stemmer, men også åbner for en delt sårbarhed og en fælles erfaring med at opleve sig andetgjort i mødet med sundhedsvæsenet.
I kappen uddyber jeg projektets teoretiske, metodologiske og etiske perspektiver. Jeg redegør for den relationelle etik, der udgør forskningsprocessens etiske fundament og som i samskabelse ses som en forudsætning for gensidig læring. Afhandlingen rummer eksempler på autoetnografi og en kollaborativ skriveteknik, der udfolder min forskerpositionering på basis af kritisk refleksivitet. Jeg præsenterer afhandlingens artikler og diskuterer resultaterne og de anvendte metoder, ligesom jeg reflekterer over studiets begrænsninger og implikationer for praksis, uddannelses- og sundhedspolitik.
Dette forskningsprojekt viser ikke blot at, men tilbyder også et perspektiv på hvordan, dominerende diskurser i et fragmenteret sundhedsvæsen, drevet af neoliberale logikker, potentielt skubber sygeplejersker ud i moral distress. Det sker bl.a. med afsæt i, at personcentrerede og holistiske værdier overrules af disse logikker. Jeg peger med projektet også på, hvordan strukturelle diskursive mekanismer driver andetgørelse og stigmatisering og siver ind i mødet mellem psykiatribrugere og somatiske sygeplejersker. Disse mekanismer bidrager til, at både patientsikkerhed og arbejdsmiljø kompromitteres. Endelig bidrager rækken af samskabelsesworkshops til at lyse på sprækkerne i sygeplejerskers og psykiatribrugeres betydningsforhandlinger, hvor vi på baggrund af fælles analyse udfolder spændinger og mulighedsrum knyttet til mødet mellem sygeplejersker og psykiatribrugere.