Didaktisk intentionalitet: Mod en udvidelse af den analytiske didaktik

Didaktisk intentionalitet - mod en udvidelse af den analytiske didaktik mellem policy og praksis
Undersøgelsen er drevet af et ønske om at vide, hvad lærere vil og har til hensigt med deres undervisning. Afhandlingen præsenterer i forlængelse heraf en fænomenologisk-hermeneutisk undersøgelse af lærernes didaktiske intentionalitet og en udvikling af begrebet herom. Den består af en indledende del, hvor den horisont og forforståelse, som undersøgelsen foretages fra, udfoldes. Derpå redegøres for og begrundes en empirisk undersøgelse af læreres didaktiske intentionalitet, som i afhandlingens analyseafsnit, diskussion og konklusion sammenbringes med den oparbejdede teoretiske viden om fænomenet og begrebet.

Horisont og afsæt
Indledningsvis positioneres læreren og den didaktiske praksis i et komplekst felt mellem almen pædagogiske og tekniske rationaler, brydende didaktiske traditioner og professionsforståelser, ansvarliggørende policy og specifik praksis. Med dette som afsæt spørges i problemformuleringen: Hvad kendetegner lærernes didaktiske intentionalitet, hvordan bliver den til i spændingsfeltet mellem ekstern accountability og den specifikke praksis - og hvordan kan et didaktologisk begreb herom, der er adækvat ift. den didaktiske praksis, og som kan bidrage til forståelse og kvalificering heraf, nærmere bestemmes?
Formålet med undersøgelsen er dermed at udvikle et begreb om didaktisk intentionalitet, som kan bidrage til den analytiske didaktik og udgøre en principiel mulighed for systematisk tænkning og kritisk analyse i og om didaktisk praksis.

Undersøgelsen er foretaget fra en almen pædagogisk horisont, der anskuer lærerens praksis som paradoksal i lyset af pædagogikkens dannelsesambition. I forlængelse heraf betragtes læreren i en kontinental didaktisk tradition som central aktør i en intentionel planlægningspraksis, og som en, der vil noget med nogen. Planlægning betragtes som udøvelse af praktisk ræsonnement i en afvejning mellem intentioner og regulative betingelser, hvor sidstnævnte præciseres til begrebet om ekstern accountability.

I teoriafsnittet er fremstillet en heuristisk begrebsliggørelse og grundmodel for didaktisk intentionalitet, der omfatter lærerens didaktiske opmærksomhed, didaktiske hensigter forud for handling og i de didaktiske beslutninger. Opmærksomhedskomponenten udfoldes ved hjælp af det fænomenologiske intentionalitetsbegreb, og afgrænses til at vedrøre de didaktiske betingelsesmomenter. De didaktiske hensigter forud for og i handling udfoldes med inspiration fra handleteori og bevidsthedsfilosofi og afgrænses til henholdsvis lærernes hensigter på elevernes vegne og de didaktiske beslutninger vedrørende indhold, mål og metode, mm.

Empirisk undersøgelse
Den foreløbige begrebsbestemmelse danner afsæt for den empiriske undersøgelse, der er funderet i fænomenologisk hermeneutik. Undersøgelsen er gennemført via empiriske studier i to skolers udskolingsafdeling ved hjælp af deltagerobservationer af læreres planlægning, deskriptive og argumentative interviews, som efterfølgende er trianguleret og analyseret via 3 delanalyser, der udfoldes på et kontinuum mellem datadrevet og begrebsdrevet analyse. Den første består i en tematiserende analyse af de deskriptive interview, der lader en række temaer om lærernes opmærksomhed og hensigter fremtræde af empirien. Den anden udgør en kategoriserende analyse af de argumentative interview, hvor disse underlægges en argumentationsanalyse ved hjælp af forhåndsantagelser om kategorier i lærernes didaktiske intentionalitet, som bibringer viden om de forskellige dimensioner og sammenhænge i denne. Delanalyse 3 anlægger en forstående bestræbelse ved i deltagerobservationerne at fremanalysere lærernes didaktiske intentioner i handling og se disse i sammenhæng med virksomme betingelser og forudgående intentioner.

Analysens vidensfrembringelser
Analyserne er formidlet tematisk og hvert tema er beskrevet datanært og derefter fortolket bl.a. ved hjælp af den oparbejdede forforståelse, som i flere tilfælde overskrides og suppleres. Temaerne formidler, hvori lærernes didaktiske intentionalitet, deres opmærksomhedsfelter og hensigtsaspekter består.
Lærernes didaktiske opmærksomhed rettes i planlægningen af og mod tid som en væsentlig rammefaktor, mod eleverne der fremtræder i kraft af deres individuelle forudsætninger, men også i kategorier og som hele klasser. Dertil orienterer lærerne sig mod og tager hensyn til deres egne forudsætninger som betingelsesmomenter i planlægningen.
Desuden er lærerne orienteret af elementer af den eksterne accountability, der fremtræder for dem som ansvarliggørelse ovenfra, markedsgørelse, mål- og resultatorientering. Særligt fremtrædende er afgangsprøven og karaktererne som konkrete opmærksomhedsfelter og betydningsfulde betingelser for de didaktiske beslutninger - og hos flere lærere desuden de nye forenklede fælles mål.
Lærernes forudgående hensigter deler sig i to: stedfortrædende didaktiske hensigter på elevernes vegne vedrørende dannelse, læring, uddannelse, socialisering, mening og trivsel, samt hensigter på lærernes egne vegne, heriblandt intentioner om at ville gennemføre undervisningen i overensstemmelse med planerne, at gøre det, der ’fungerer’ og ikke møder modstand.
Ansporet af denne funktionalitet, frembringer analysen et tema om didaktisk irrationel intentionalitet, som sprænger forhåndsantagelserne om lærernes didaktiske hensigter og udgør en tilføjelse til begrebet om didaktisk intentionalitet. Irrationaliteten fremtræder todelt; som automatiseret intentionalitet, der særligt vedrører en drift mod gennemførbarhed, undervisningens grundrytmer, vaner, rutiner, tavse praksisser og overensstemmelse med den dominerende diskurs, samt affektiv intentionalitet, der refererer til lærernes behov og lyst til at arbejde med, hvad de finder sjovt, spændende, at reducere arbejdsmængden, opnå anerkendelse og efterkomme, hvad de er ansvarliggjorte for.
De didaktiske hensigter i handling kommer til udtryk i lærernes beslutninger vedrørende undervisningens indhold, mål og metode, mm. Via trianguleringen af de forskellige datakilder og analyser konstateres samspil mellem opmærksomhedsfelter, hensigter forud og i handling, men også modsætningsforhold og splittelse, der mest markant udspilles mellem de hensigter lærerne har forud for undervisningen på elevernes vegne og føler sig ansvarlige for - og så de betingelser, som de ansvarliggøres for. I forlængelse heraf fremanalyseres også misforhold mellem lærernes forudgående hensigter og deres planlægningsbeslutninger.

Diskussion og konklusion
I diskussionsafsnittet bringes den frembragte viden i møde med den teoretiske forforståelse og heuristiske begrebsdannelse. Diskussionen udspiller sig om den splittelse og det ubehag, som lærerne oplever i et multidimensionalt planlægningsrum mellem ekstern accountability og deres didaktiske hensigter på elevernes vegne. Derudover argumenteres for, at den didaktisk irrationelle intentionalitet, trods dens umiddelbare modsætningsforhold med den rationelle didaktik, bør indgå i en integrativ didaktisk tænkning og derigennem bidrage til at kvalificere og videreudvikle begrebet om didaktisk intentionalitet. Dette illustreres via empiri-informerede modeller med potentiale til såvel didaktisk analyse som planlægning.
I konklusionen sammenfattes indsigter fra analysen og diskussionen i en kort gengivelse af, hvad der kendetegner lærernes didaktiske intentionalitet. Derudover opsummeres tre pointer:
-At lærernes didaktiske intentionalitet er splittet mellem ansvarliggørende policy og praksis.
-At den didaktisk irrationelle intentionalitet er virksom i praksis - også inden for et pædagogisk rationale, hvis den institutionaliserede normalitet tillader det.
-At en integrativ didaktisk intentionalitet som sammenbringer dilemmaer, prærefleksive og irrationelle dimensioner af didaktikken kan understøtte og styrke lærerens evne til at navigere i undervisningens kompleksitet.

På denne baggrund anbefales en anerkendelse og værdsættelse af didaktikkens modsætningsforhold og lærerens dilemmaarbejde for at understøtte og styrke lærerens manøvrering i undervisningens komplekse praksis. Begrebet om didaktisk intentionalitet ses som aspekt af en rationel, refleksiv og analytisk didaktik, der kan bidrage til, at dette bliver på et oplyst grundlag.