Difficult knowledge og folkedrab i historieundervisningen i et elevperspektiv

I historiefaget skal eleverne arbejde med menneskers liv og levevilkår gennem tiderne. Her møder eleverne også et indhold af forbrydelser mod mennesker som folkedrab, der er i strid med elevernes etik og moral. Det kan vise sig i momentet, at eleverne ikke ved, hvordan de følelsesmæssigt og kognitivt skal håndtere denne form for viden, eller hvordan de skal referere til den. På hvilke måder etablerer eleverne et kognitivt beredskab, der kan hjælpe dem til at skabe mening med det, der virker meningsløst? Denne artikel har til formål at undersøge, hvordan elever arbejder med folkedrab og kognitivt bearbejder det, der i forskningen kaldes difficult knowledge og det, jeg har kaldt kontroversiel viden i forlængelse af Britzman (Britzman, 1998, s. 134). Jeg argumenterer for, at vanskelig viden også kan opfattes som kontroversiel, fordi den provokerer og er upassende i forhold til normer og det, der er bredt accepteret i et nutidigt perspektiv. Artiklen er baseret på klasserumsobservationer fra to casestudier om emnet folkedrab i folkeskolen ældste klasser i Danmark.