Dybdelæring. Kognitive, sociale og emotionelle perspektiver

I 2012 var dybde læringsbegrebet centralt for, hvordan amerikanske grundskoler skulle håndtere fremtidens udfordringer (Pellegrino og Hilton, 2012). I Norge var begrebet centralt i det såkaldte Ludvigsen udvalg og deres udredninger af, hvordan Norges uddannelsessystem skulle tackle fremtidens udfordringer (NOU 2015, s. 8). Internationalt ser det således ud til at dybdelæring kommer til at spille en væsentlig rolle for fremtidens udvikling i uddannelsessystemet.

Det er ikke nogen let sag at skulle fremstille dybdelæring som begreb. I den omfattende gennemgang af læringsforskning der kommer til udtryk hos OECD (2010) ”The Nature of Learning”, bliver begrebet omtalt som ”adaptive competance”, ”generative processing”, ”meaningful learning” og ”deep learning”. Begrebet dybdelæring kan således udtrykke mange forskellige forståelser og definitioner.

Hos Ludvigsen udvalget drejer dybdelæring sig om at eleverne ”gradvis utvikler sin forståelse av begreper og sammenhenger innenfor et fagområde” (NOU 2014, s. 35). Denne forståelse af begreber og sammenhænge indenfor et fagområde kan udvikles ved, at eleverne helt bevidst koble den nye viden fra undervisningen til det elever ved fra tidligere forståelse. Antagelsen er, at den nye forståelse skal udfordre eksisterende tænkemåder, forståelsesformer og overbevisninger på en måde så eleverne bliver tvunget til at tage stilling, og på den baggrund reorganisere den viden de tager med videre (NOU 2014, s. 7).