Eksempler og merbetydning

Eksempler er gode, når de indeholder merbetydning. Det er i kort form argumentet i dette kapitel, der tager udgangspunkt i psykoanalysen, repræsenteret ved Sigmund Freud og Slavoj Žižek. Kapitlet fokuserer på, hvordan Freud giver eksempler på det ubevidste. Man kan aldrig udtømme det ubevidste, og ethvert eksempel på det ubevidste vil på en måde være for lidt. Som kapitlet fremlægger det, er der alligevel både hos Freud og Žižek det bemærkelsesværdige, at de har en meget aktiv brug af eksempler, hvor eksemplerne hele tiden presses til det yderste. Det ubevidste findes i en vis forstand kun, idet vi giver eksempler på det, og det argumenteres således, at der, når man analyserer med Freud og Žižek, er mere i eksemplet end i det begreb, det egentlig blot skulle eksemplificere. Det redegøres for, at resultatet af denne tilgang er en meget dynamisk undersøgelsesproces, hvor der søges efter overraskende eksempler, der kan vise os andre sider af os selv og vores kultur. Kapitlet viser ligeledes, at der metodisk må være tale om en særlig form for opmærksomhed, hvis der skal kunne udvindes merbetydning af eksemplerne.