Ekspertise som forandringsdriver: intuition som ledelsesressource og kollektivt fænomen

Dette kapitel undersøger, hvordan ekspertise og intuition kan forstås som centrale drivkræfter i forandringsledelse, både som individuelle færdigheder og som kollektive fænomener. Med afsæt i fænomenologisk tænkning fremstilles intuition som en kropsligt forankret form for viden, der opstår gennem erfaring og nærvær i praksis. Ekspertise beskrives ikke som et statisk niveau af viden, men som en kontinuerligt udviklende evne til at sanse og handle i komplekse situationer – alene og sammen med andre.

Kapitlet argumenterer for, at organisatoriske forandringer ofte bæres af denne erfaringsbaserede, kropslige viden, og at ledelse må tage højde for både den individuelle og den kollektive dimension af ekspertise. Gennem begrebet beta-lancering introduceres en tilgang til forandring, hvor eksperimenter og justeringer løbende integreres i organisationens praksis fremfor at følge lineære implementeringsplaner.

Desuden introduceres to cirkelmetoder – fremtidscirkler og læringscirkler – som konkrete værktøjer til at mobilisere kollektiv ekspertise og skabe forbindelser mellem centre og periferi i organisationer. Metoderne bygger på dialog, tillid og samskabelse og sigter mod at skabe mening og handlekraft i komplekse forandringsprocesser.

Afslutningsvis diskuteres begrebet responsivitet som en nødvendig ledelseskapacitet i moderne organisationer: Evnen til at lytte, sanse friktion og handle i takt med det, der opstår – snarere end at følge på forhånd fastlagte spor.