Empati – på et fundament af kropslighed og bevægelsessansning

I kapitlet "Empati – på et fundament af kropslighed og bevægelsessansning" undersøges, hvordan empati kan forstås ud fra et kropsfænomenologisk perspektiv, og hvordan denne viden kan relateres til pædagogisk praksis. Kapitlet beskriver en række empatiske øjeblikke i mødet mellem børn, unge eller voksne i pædagogiske kontekster. Det sætter fokus på den betydning, som menneskers bevægelse og umiddelbare fornemmelse for bevægelsers kvaliteter (både ens egne og andres) har for den empatiske erkendelsesproces. Andres bevægelser er nemlig ikke blot givet for os som mekaniske og fysiske bevægelser, men som levede bevægelser. Det vil sige, at de umiddelbart og direkte fortæller noget om personens intentionelle, emotionelle og levede oplevelse. Dette beskrives som en direkte og intuitiv form for empati, som er forudsætningen for mere indirekte og analytiske former for empati. I sidstnævnte forsøger man at leve sig ind i en andens situation via refleksioner om den andens oplevelser og følelser, for eksempel i situationer, man ikke selv har oplevet på egen krop. Kapitlet kredser endvidere om den betydning, som egne erfaringer og færdigheder har for ens empatiske evner. I nogle tilfælde gør de det for eksempel muligt at forudse og “mærke” den smerte, som overgår andre, når de rammer vandet ved en maveplasker.