En mere praksisnær læreruddannelse? udkast til en forskningsoversigt

Research output: Book/Report/PhD thesisReportCommunication

757 Downloads (Pure)

Abstract

Dette udkast til en forskningsoversigt peger på, at en mere praksisnær læreruddannelse ikke nødvendigvis opnås gennem mere praktik, men gennem en kvalificering af praktikken. Ønsket om praksisnærhed kan ikke stå alene. En praksisnær læreruddannelse, hvor der ikke også indgår praksisfjernhed, vil gøre praksis foreskrivende. Faren ved dette er, at såvel læreruddannelsen som lærerprofessionen kan komme til at basere sig på vaner, implicitte normer og indforståetheder. Hvis de lærerstuderende udelukkende socialiseres ind i lærerjobbet, er der en fare for, at det går ud over den kritiske dømmekraft og refleksionen og går ud over lærerprofessionens vidensgrundlag. Det kan medføre, at lærerprofessionen svækkes, da en profession er kendetegnet ved at basere sig på en særlig teoretisk viden, og det kan svække ambitionen om en forskningsbaseret læreruddannelse. Vejen frem er derfor formentlig ikke mere praktik og mere praksisnærhed, men bedre praktik og bedre praksisnærhed. Pædagogiske tiltag må ikke kun være foreskrivende, men skal også være problematiserende. Risikoen ved at indføre lønnet praktik i den nye læreruddannelse er, at læreruddannelsen bliver en form for mesterlære. En professionel identitet baserer sig på autonom stillingtagen og ikke kun på en socialisering ind i et praksisfællesskab. Hvis fokusset på praksisnærhed bliver for entydigt, er der en fare for, at det vil udvikle en polarisering, både mellem teori og praksis, men også mellem læreruddannelsen og folkeskolen; og en polarisering mellem praksisfeltet og det videnskabelige felt. Der er forskning, der peger på, at vejen frem er integration mellem de to felter, fx i Finland, hvor man arbejder med en integreret pædagogik. Formålet er at integrere uddannelsesteori og praksis i praktikken med henblik på at styrke den lærerstuderendes professionelle autonomi. Det kræver både teoretisk viden, praktiske færdigheder og selvregulering. Flere vidensbegreber er nødvendige: “Theoretical and conceptual knowledge”, “practical and experiential knowledge”, “regulative knowledge” og “sociocultural knowledge”. Det væsentlige i en ny læreruddannelse med fokus på praktik og praksissamarbejde er derfor en integreret pædagogik, hvor formålet er et forpligtende og tættere samarbejde mellem læreruddannelsen og praktikskolerne. Hvis de kommende folkeskolelærere skal kunne forholde sig analytisk til egen læring og egen praksis, kræver det et øget og mere kvalificeret samarbejde mellem læreruddannelsen og praktikskolerne. Det indebærer bedre uddannelse af praktiklærere, bedre uddannelse af lærereuddannere, udvikling af et fælles fagsprog for læreruddannere, lærerstuderende, forskere og praktiklærere, og ikke mindst mere forskning i praktik og praksissamarbejde. Det involverer desuden en læreruddannelse, der baserer sig på en sammentænkning af forskningsforankring og praksisforankring.
Original languageDanish
Place of PublicationKbh.
PublisherKøbenhavns Professionshøjskole
Number of pages31
ISBN (Print)978-87-93894-21-1
Publication statusPublished - Feb 2021

Keywords

  • learning, educational science and teaching

Cite this