Abstract
Efter sundhedsloven er det regionernes ansvar at yde tolkebistand til personer, der har behov for dette i forbindelse med behandling. Regionen skal opkræve et gebyr for tolkebistand fra personer, der har været bosat i Danmark i mere end 3 år, og som har behov for tolkebistand. Derudover skal opkræves fuld egenbetaling for tolkebistand fra personer, som ønsker en anden tolk end den tolk, regionen har anvist. I artiklen laver vi en etisk analyse af de anvendte argumenter, der gives for at indføre egenbetaling på tolke. Vores påstand er, at hvorvidt tolkeloven er uetisk eller ikke, vil afhænge af det argument, der anvendes til at retfærdiggøre den. Vi konkluderer, at ét af argumenterne for tolkelovens berettigelse alligevel synes at være uetisk. Andre argumenter er teoretisk set dog ikke uetiske, men alligevel vil vi klart fraråde dem i et sundhedsprioriteringsperspektiv.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Forstyrrelsen: sygeplejefagligt tidsskrift |
Volume | 3/2019 |
Pages (from-to) | 14-17 |
Number of pages | 4 |
ISSN | 2446-2047 |
Publication status | Published - 2019 |
Keywords
- disease, health science and nursing