Abstract
Der foregår hver dag i de danske erhvervsuddannelser erhvervsfaglig differentiering. Mange lærere praktiserer den i form af forskellige opgaver til elever med forskellige forudsætninger både i omfang, bredde og dybde. Den foregår i form af lærerens vejledning af den enkelte elev. Ofte i form af spørgsmål, gode råd, en god snak ved høvlbænken, ved patientliften, ved skærmen, i stalden. Det har vi set mange gode eksempler på. Og hvad er så problemet? Kunne spørgsmålet lyde. Problemet er:
• Størstedelen af den erhvervsfaglige differentiering er ikke beskrevet, den fremgår ikke af de lokale undervisningsplaner.
• Den er ikke forankret i lærerteam eller andre kollektive størrelser
• Der eksisterer ikke en udtalt fælles bevidsthed om formålet med den, om hvordan den kan praktiseres, hvilke metoder den anvender, hvilke lærerroller der understøttet den, hvordan den skal evalueres.
• Den er forankret hos den enkelte lærer.
• Det er en styrke at mange lærere praktiserer den, men det er en svaghed at den ikke er systematisk, ikke et resultat af fælles overvejelser, fælles didaktisk arbejde.
• Den generelle tradition og fælles bevidsthed for differentiering drejer sig om grundfag.
Den aktuelle lovgivning stiller en lang rækkemuligheder til rådighed for erhvervsfaglig differentiering. Disse muligheder udnyttes ikke i tilstrækkelig grad. Barriererne for en udvikling af den erhvervsfaglige differentiering skal altså snarere findes i en praksis og en kultur i de danske erhvervsuddannelser end i love og bekendtgørelser.
Projektet peger på forskellige muligheder for at opruste den erhvervsfaglige differentiering. En række af forslagene kan lade sig gøre inden for de aktuelle rammer. Andre vil kræve forsøg og udvikling. Alle ideer og
forslag sigter derfor først og fremmest på en ændring af en praksis og en kultur i uddannelserne. Forslagene giver sig ikke ud for at være den udtømmende sandhed, om hvordan den erhvervsfaglige differentiering skal foregå. Men er netop forslag, der kan diskuteres og prøves af.
• Størstedelen af den erhvervsfaglige differentiering er ikke beskrevet, den fremgår ikke af de lokale undervisningsplaner.
• Den er ikke forankret i lærerteam eller andre kollektive størrelser
• Der eksisterer ikke en udtalt fælles bevidsthed om formålet med den, om hvordan den kan praktiseres, hvilke metoder den anvender, hvilke lærerroller der understøttet den, hvordan den skal evalueres.
• Den er forankret hos den enkelte lærer.
• Det er en styrke at mange lærere praktiserer den, men det er en svaghed at den ikke er systematisk, ikke et resultat af fælles overvejelser, fælles didaktisk arbejde.
• Den generelle tradition og fælles bevidsthed for differentiering drejer sig om grundfag.
Den aktuelle lovgivning stiller en lang rækkemuligheder til rådighed for erhvervsfaglig differentiering. Disse muligheder udnyttes ikke i tilstrækkelig grad. Barriererne for en udvikling af den erhvervsfaglige differentiering skal altså snarere findes i en praksis og en kultur i de danske erhvervsuddannelser end i love og bekendtgørelser.
Projektet peger på forskellige muligheder for at opruste den erhvervsfaglige differentiering. En række af forslagene kan lade sig gøre inden for de aktuelle rammer. Andre vil kræve forsøg og udvikling. Alle ideer og
forslag sigter derfor først og fremmest på en ændring af en praksis og en kultur i uddannelserne. Forslagene giver sig ikke ud for at være den udtømmende sandhed, om hvordan den erhvervsfaglige differentiering skal foregå. Men er netop forslag, der kan diskuteres og prøves af.
| Original language | Danish |
|---|
| Place of Publication | Kbh. |
|---|---|
| Publisher | Professionshøjskolen Metropol |
| Number of pages | 46 |
| Publication status | Published - 1 Dec 2011 |