Et kollektiv af superhelte: Om hvordan individ og fællesskab kan kobles i kreative ungdomsfællesskaber

I nyere forståelse af kreativitet fokuseres på kreativitetens distribuerede aspekter snarere end på individuel præstation. Dette blik giver rig mulighed for at kaste lys over interaktioner, relationer og samskabelse i kreative processer. På trods af dette, er sådanne kreativitetsforståelser i mindre grad anvendt til at undersøge fællesskabets anatomi i pædagogisk praksis. Formålet med denne artikel er således at skabe ny viden om fællesskabsfremmende processer med afsæt i nyere perspektiver på kreativitet. I artiklen undersøges kreativitetens rolle i en case, hvor klubberne i Roskilde igennem en årrække har arbejdet systematisk med at fremme kreative fællesskaber blandt børn/unge. Studiet er forankret i etnografi sk metodologi og omfatter samlet 20 dages observationer og 50 interviews. Via et nærstudie af fem udvalgte gruppeinterviews med unge og fem personinterviews med pædagogisk personale argumenteres i artiklen for, at klubberne formår at arbejde med kreativitet i tilknytning til musik i en form, hvor individuelle udtryksmuligheder og inkluderende fællesskaber udgør hinandens forudsætning fremfor modsætning. Med afsæt i et distribueret perspektiv på kreativitet forklares dette bl.a. ved, at de normer, der produceres og reproduceres blandt med-arbejdere og unge, er karakteriseret ved udvikling og åbenhed frem for slutmål og kategorisering. Artiklen bidrager hermed med viden om fællesskabende pædagogikker, der spejler nyere forestillinger om kreativitet.