Ethos som journalistikkens svar på ”alternative facts”

Kvaliteten af den offentlige debat forringes af falske nyheder og ”alternative fakta”. Journalistikkens reaktion på det postfaktuelle samfund er faktatjek og ”rigtige fakta”. Spørgsmålet er, hvordan borgeren opfatter alle disse divergerende fakta? Ifølge omfattende psykologisk forskning, afvejer vi ikke rationelt for og imod, når vi tager stilling til politiske spørgsmål (f.eks. Andersen & Hjortskov, 2016; Lodge & Taber,2013). Vi uddrager det, der bekræfter vores værdier og holdninger – og modarbejder aktivt det modsatte (Nisbet, Cooper & Garrett, 2015). Hvis borgernes tilgang i høj grad afhænger af værdier og holdninger, øger journalistikkens kamp om fakta næppe kvaliteten af den offentlige debat. Ved at anvende retorisk forskning undersøger paperet, hvad der får borgere til at tro på ”rigtige fakta”. Det handler mindre om karakteren af fakta og mere om tillid til afsenderen. Journalisten skal derfor adressere borgerne med mindre logos og mere ethos. Resultatet er en model for, hvordan journalister aktivt kan arbejde konkret og refleksivt med at styrke ethos. Dette resultat foreslår, at journalister skal fokusere mere på, hvilken troværdighed borgerne tillægger dem end på flere fakta i kampen om offentligheden. Andersen, S.C., Hjortskov, M. (2016) Cognitive Biases in Performance Evaluations”, Journal of Public Administration Research and Theory 26 (4): 647-662. Kock, Christian (2008), ”Fornuftig uenighed” Rhetorica Scandinavica, nr. 48, s. 64-83. Lodge, M. & Taber, C.S. (2013) The Rationalizing Voter, New York: Cambridge University Press Nisbet, E. C., Cooper, K.E. & Garrett, R.K. (2015) ”The Partisan Brain: How Dissonant Science Messages Lead Conservatives and Liberals to (Dis)Trust Science”, ANNALS, AAPSS, (658), March 2015: 36-66