Abstract
Baggrunden for evalueringen var Amtsrådsbeslutningen fra 1992, hvor Amtsrådet vedtog, at det amtslige specialinstitutionstilbud til børn og unge skulle udvikles og kvalificeres indenfor den eksisterende kapacitet.
Målet for kvalificeringsarbejdet på specialinstitutionerne var, at gøre behandlingsforløbene både kortere og mere effektive, at sikre, at institutionerne får de rigtige målgrupper indvisiteret, og at mindske genanbringelserne.Rapporten konkluderer, at anbringelsesforløbene er blevet kortere på de institutionstyper, hvor målet er korttidsanbringelser, og at antallet af genanbringelser mellem specialinstitutionerne er minimeret til et niveau, hvor der for pigernes vedkommende ikke kan forventes en yderligere minimering, mens der for drengenes vedkommende kan ske en yderligere reducering af genanbringelser.
Endvidere peger rapporten på, at der må forventes et stigende pres på specialinstitutionerne for aldersgrupperne fra 0 til 6 år og fra 15 til 20 år. Rapporten peger på at der er et stort antal unge med specifikke problemstillinger, som det er svært at finde anbringelser til i det nuværende specialinstitutionsmønster. Tendensen er, at der er flere piger og færre drenge, der anbringes.
Endelig peger rapporten på, at der er børn og unge med knapt så voldsomme problemer, som er i lokaliseringsprojekter eller på områdeinstitutioner. Nogle af disse børn og unge vurderer sagsbehandlerne er behandlingskrævende, men der kan ikke findes anbringelse til disse børn og unge i specialinstitutionsudbuddet. Der tegner sig et spændingsfelt mellem lokaliseringsprojekterne, specialinstitutionerne og så gruppen af "uanbringelige".
Målet for kvalificeringsarbejdet på specialinstitutionerne var, at gøre behandlingsforløbene både kortere og mere effektive, at sikre, at institutionerne får de rigtige målgrupper indvisiteret, og at mindske genanbringelserne.Rapporten konkluderer, at anbringelsesforløbene er blevet kortere på de institutionstyper, hvor målet er korttidsanbringelser, og at antallet af genanbringelser mellem specialinstitutionerne er minimeret til et niveau, hvor der for pigernes vedkommende ikke kan forventes en yderligere minimering, mens der for drengenes vedkommende kan ske en yderligere reducering af genanbringelser.
Endvidere peger rapporten på, at der må forventes et stigende pres på specialinstitutionerne for aldersgrupperne fra 0 til 6 år og fra 15 til 20 år. Rapporten peger på at der er et stort antal unge med specifikke problemstillinger, som det er svært at finde anbringelser til i det nuværende specialinstitutionsmønster. Tendensen er, at der er flere piger og færre drenge, der anbringes.
Endelig peger rapporten på, at der er børn og unge med knapt så voldsomme problemer, som er i lokaliseringsprojekter eller på områdeinstitutioner. Nogle af disse børn og unge vurderer sagsbehandlerne er behandlingskrævende, men der kan ikke findes anbringelse til disse børn og unge i specialinstitutionsudbuddet. Der tegner sig et spændingsfelt mellem lokaliseringsprojekterne, specialinstitutionerne og så gruppen af "uanbringelige".
Original language | Danish |
---|
Publisher | Teori og Metodecentret, Professionshøjskolen UCC |
---|---|
Number of pages | 62 |
ISBN (Print) | 87-91031-04-4 |
Publication status | Published - 2000 |