Fælles ansvar for nye lærere kan få flere til at blive i faget

DEBATINDLÆG:
Det er velkendt, at alt for mange uddannede lærere forlader professionen som folkeskolelærere. Ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har hver fjerde nyuddannede lærer forladt folkeskolen efter fem år.

Det har store omkostninger for samfundet, men også for den lærer, som må forlade folkeskolen af de forkerte grunde. Der vil altid være nogle, der bruger en læreruddannelse som springbræt til andet arbejde eller uddannelse, og det er selvfølgelig helt legitimt.Men det er katastrofalt, hvis vi taler om nye lærere der gerne vil folkeskolen, men forlader den på grund af udfordringer, der kunne være adresseret.

Projekt med naturfagslærere kan vise vejen
Men er det kun skolerne og kommunerne som skal støtte lærerne i deres nye praksis, eller kunne det også være et anliggende for de institutioner, lærerne er uddannede på – nemlig professionshøjskolerne? Et nyt forskningsprojekt i regi af naturfagsakademiet NAFA, støttet af NOVO og Villum Fondene, følger nyuddannede naturfagslærere og en række lærerstartstiltag iværksat af de seks professionshøjskoler i Danmark.
Hensigten er at undersøge de udfordringer og mulighedsrum nyuddannede naturfagslærere oplever i deres start som lærere i skolen, og samtidigt undersøge lærernes erfaringer med professionshøjskolernes lærerstartstiltag.
Selvom dette projekt kører helt til og med 2027, og det endnu er for tidligt at konkludere samlet på projektets spørgsmål, så har vi allerede nu forskningsresultater, der antyder en række udbytter på tværs af professionshøjskolernes lærerstartstiltag.

Flere udbytter af ekstern mentoring
De fleste af disse tiltag tilbyder, hvad man internationalt vil kalde ’ekstern mentoring’, hvor undervisere og forskere fra professionshøjskolerne faciliterer et antal lærerstartsmøder, som netop ikke foregår på eller er tilknyttet de nye læreres ansættelsesskoler. Her møder de nyuddannede typisk deres tidligere læreruddannere – og helt centralt – nogle af deres tidligere medstuderende, som nu har job på andre skoler. De foreløbige resultater tyder på en række udbytter af ekstern mentoring i en dansk kontekst, hvor nogle aspekter ses at gå på tværs af professionshøjskolernes lærerstartstiltag. Lærerne angiver blandt andet at opleve et fagprofessionelt rum, hvor udfordringer og succeshistorier med undervisning i naturfag kan diskuteres fortroligt.

Kan supplere skolens almene ordning
De danske skoler, der tilbyder en lærerstarts- eller mentorordning, er ofte mere almene og overordnede. Det er således ikke sikkert, at mentorerne er naturfagslærere, og det er heller ikke alt man vil dele med en kollega, hvor det er følsomt at række ud og sige, at man har brug for hjælp. Der er naturligvis noget, der bedst deles og introduceres til lokalt på en skole, men de to typer mentoring kan supplere hinanden.
Det ser således ud til, at mødet omkring andre nyuddannedes udfordringer og succesoplevelser med at undervise i naturfag, har en effekt i sig selv. Her beskriver lærerne en lettelse ved at opleve, at andre har samme udfordringer som de selv har.
Særligt det praktisk eksperimentelle arbejde og det at håndtere en vanskelig elevgruppe i et naturfagslokale står centralt i disse beskrivelser.

Manglende sparring kan udløse ’moralsk stress’
Til sidst kan vi nævne de nyuddannede naturfagslæreres møde med praksis som en indre værdimæssig konflikt. Det vil sige, hvor lærernes mange forestillinger om god naturfagsundervisning og lærerarbejdet i øvrigt bliver udfordret af de muligheder, der umiddelbart foreligger på den enkelte skole, og med de elever (og forældre) skolen rummer. En indre værdimæssig konflikt, der ligner det andre har kaldt ’moralsk stress’.
Også her ser deling af nyuddannedes erfaringer ud til at understøtte den fagprofessionelle dialog om undervisning i naturfag. Det giver mulighed for, at udfordringer ikke kun vendes indad hos den nyuddannede selv og/eller fører til, at den nyuddannede dropper de praktiske og undersøgende tilgange til undervisningen, som kan være afgørende for udvikling af naturfagsundervisningen på skolen og elevernes motivation.

Professionshøjskolerne bør spille en central rolle
En række andre lande i verden har for længst systematiseret og professionaliseret lærerstartsordninger, så nye lærere gradvist kan udvikle den almen- og fagdidaktiske kundskab, der kendetegner dygtige lærere. I dansk sammenhæng er det helt op til den enkelte kommune og skole at bestemme, hvorvidt det er nødvendigt med lærerstartsordninger, og hvad sådanne ordninger i givet fald skal indeholde.
De første resultater fra vores projekt tyder på, at der kan være markante udbytter ved ekstern mentoring – og at andre end skolerne og skolernes arbejdsgivere bør have en anpart i, at de nyuddannede lærere ikke forlader professionen af de forkerte grunde.
Der er brug for at støtte de nyuddannede læreres vedholdenhed i praksis – for eksempel bidraget af ekstern mentoring, hvor lærerne tilkobles et forløb som en del af deres øvrige arbejdsportefølje. Her tænker vi at professionshøjskolerne bør være helt centrale aktører.