Fællesskab

Mennesker er sociale væsner med et behov for at høre til en gruppe og knytte bånd til andre. Idrætten har et særligt fællesskabende potentiale, fordi den er kendetegnet ved en gensidig afhængighed og kropslig interaktion med andre, hvor vi aflæser kropssprog, afkoder bevægelsesmønstre og mærker og afmærker hinanden.
Det baner vej for et sanseligt og følelsesmæssigt forankret fællesskab. Fælles
rytme, samstemte bevægelser, begejstring, sejre og nederlag sætter sig dybe spor og indgår i en fællesskabets identitet, som giver svar på, hvem vi er, og i sidste ende på, hvem jeg er. Når vi i dansen koordinerer bevægelserne i en fælles rytme eller i boldspil afstemmer vores kræfter i forhold til hinanden, så løbebaner og afleveringer bliver til et sammenspil, opstår der nogle fælles erfaringer og forståelser, som er af eksistentiel betydning. Med dette udgangspunkt tager kapitlet afsæt i et kropsfænomenologisk blik på fællesskabet, som betoner den kropslige handling som central for udvikling af sociale relationer (Gallagher 2017). De sociale bånd, der eksisterer i et fællesskab, antages hermed at formes af fælles processer af meningsdannelse, som opstår i gensidige kropslige interaktioner (Fuchs & De Jaegher 2009).