Følgeforskning på ”Projekt Læringskultur på erhvervsskoler”

Denne rapport beskriver, hvordan forskningssporet, under ”Projekt Læringskultur på erhvervsskoler” på SOSU Nord, blev tilrettelagt og gennemført i perioden 2017 til 2019. Der var tre centrale begrundelser for at skabe en fælles læringskultur på SOSU Nord tilbage i 2017. Det første begrundelse var, at der i 2017 på landsplan var 14,1 procent af eleverne på SOSU-assistentuddannelsen og 14,5 procent af eleverne på SOSU-hjælperuddannelsen, der var stoppet med uddannelsen senest tre måneder inde i hoved forløbet. På de øvrige erhvervsuddannelser gør det samme sig kun gældende i gennemsnit for 7,2 procent. Det var ganske enkelt nødvendigt at arbejde målrettet med at mindste frafaldet. For det andet drejer det sig også om at gøre undervisningen bedre, så der bliver større overskud til at operere med det personligt relationsarbejde, der kræver, at den enkelte skal have styr på sig selv og de personlige kompetencer, før den enkelte kan indgå i et relationsarbejde. For det tredje drejer det sig om at tilvejebringe en fælles forståelse hos underviserne om kriterierne for god undervisning. I årtier har forskere fra forskellige traditioner undersøgt, hvad der karakteriserer den gode undervisning. Der er gjort en hel del forsøg på at definere kvaliteten af formidling og instruktion (Baumert et al., 2010; Fischer & Neumann, 2012; Lipowsky et al., 2009; Vieluf & Klieme, 2011). Der er en rimelig enighed i forskningen om, at der er tre til fire grundlæggende dimensioner, der har en afgørende indflydelse på undervisning med høj kvalitet på tværs af fag.