Fagidentitet og kompetenceudvikling gennem udlandsophold: pointer fra svenderejser gennem tiden

Muligheder for håndværkeres fortsatte faglige udvikling efter erhvervelsen af svendebrev, f.eks. gennem udlandsophold og faglig udveksling på tværs af landegrænser, kan bidrage til at styrke erhvervsuddannelser og gøre dem attraktive (Cirius, 2009). Det er også noget Europa kommissionen beskæftiger sig med under temaet ’læringsmobilitet’ og gennem aktiviteter, der gør det muligt for unge Europæiske håndværkere at møde andre kulturer og faglige kompetencer, der kan spille positiv en rolle i processer af betydning for deres faglige udvikling og selvforståelse (Bourdieu, 2005), skills og kompetencer (Wheelahan mf.l., 2022).
Historisk har svendevandringer, hvor f.eks. de skandinaviske svende (’naver’) har været beskæftiget på forskellige arbejdspladser i udlandet i kortere eller længere tidsrum, bidraget med sådanne udviklingsmuligheder (Pedersen, 2015; Apelgren, 2018). En tradition, der opstod i middelalderen som en form for forlængelse af læretiden og kvalificering til at blive mester.
Formålet med forskningen er at undersøge unges fortsatte kompetenceudvikling og fagidentitet i forbindelse med sådanne svenderejser i tiden efter deres erhvervelse af svendebrevet. Vi ser svenderejsen som en mulighed for faglig udvikling og identitetsskabelse og derved for fremadrettet kompetenceudvikling og fagidentitet (Jørgensen, 2009). Forskningsspørgsmålet lyder: hvilken kompetenceudvikling og fagidentitet bidrager svenderejser til? Det diskuteres, hvorledes dette kan inspirere til synet på aktuelle internationale aktiviteter.

Metode:
Oplægget baserer sig på kildemateriale om svenderejser fordelt tidsmæssigt over perioder, hvor sociale og økonomiske forhold har ændret sig (Logue, 1983; Juul, 2016), og udvalgt til belysningen af forskellige erfaringer i lyset af forskningsspørgsmålet. I materialet indgår ni navngivne svende inden for seks håndværk i perioden fra før første verdenskrig og frem til 2010erne. Det belyser den historiske udvikling og muligheder for unge svende, hvad angår erfaringsudvikling under sådanne rejser. Ud fra en abduktiv tilgang er valgt fire tværgående temaer: 1) valget om at tage på valsen 2) sociale relationer 3) skills og kompetencer 4) de faglærte som gruppe.

Resultater:
Analysen bidrager med et tværgående blik på kompleksiteten i og fællestræk omkring doxa for håndværkere (Bourdieu, 2005). Læring og dannelse understøttes ved at tage på valsen ikke kun i form af skills, men også som kompetencer (Whelahan mfl., 2022). Også andre aspekter af erhvervsfaglig udvikling ses i et komplekst samspil (Jørgensen, 2009). De historiske magtforhold mellem svende og svende/mestre er af betydning, gruppehabitus står centralt (Bourdieu, 2005), og håndværk som fag relaterer sig både til viden, magt, funktion og mening (Jørgensen, 2009). Samtidig vises reproduktive tendenser med et gruppe- og klasseperspektiv (Bourdieu, 2005), hvilket kan mindske muligheder for et dynamisk arbejdsmarked.

Referencer:
Apelgren, S. E. (2018). Naver: med håndværkerne på valsen. Forlaget Klithedegården
Bourdieu, P. (2005). Udkast til en praksisteori. Gyldendals Bogklubber.
Juul, I. (2016). Historieskrivningen om de erhvervsfaglige uddannelser. Uddannelseshistorie, 50, 107-125.
Jørgensen, C. H. (2009). Fag mellem arbejde, organisation og uddannelse. Tidsskrift for Arbejdsliv, 11(3), 13–31.
Logue, J. (1983). ”Da jeg blev svend og så tog jeg på valsen”: svendevandringer og internationalisme i fagbevægelsens barndom. Arbejderhistorie: tidsskrift for historie, kultur og politik 20, 3-24.
Pedersen, R. E. (14. maj 2015). Danske håndværkssvende på valsen, 1500 – 1914. Danmarkshistorien.dk
Wheelahan, L., Moodie, G., & Doughney, J. (2022). Challenging the skills fetish. British Journal of Sociology of Education, 43(3), 475–494.