Feedbackkommunikation og professionsudvikling: tre teoretiske perspektiver

I denne artikel diskuteres feedbackkommunikation som et nødvendigt led mellem undervisning og læring som en del af professionsudvikling for undervisere på Professionshøjskoler, gymnasier og universiteter. Professionsudviklingen foregår gen-nem den løbende feedbackkommunikation, der har potentiale til at udvikle under-visningen og studerendes læring. Det er helt afgørende at have opmærksomheden rettet mod to centrale kerneopgaver på alle uddannelser – nemlig udviklingen af undervisningen, og omsorg for studerendes fortsatte læring. I artiklen fastholdes en konsekvent skelen mellem undervisning og læring. Det er begrundet i, at undervisning er kommunikation, og læring er iagttagelse af kommunikation med henblik på forstå et indhold. Dette omtales som det pædagogiske paradoks. Artiklen fremstiller, hvordan den løbende feedbackkommunikation er undervisernes mulighed for at kunne for øje på mulige virkninger af undervisningen gennem studerendes feedbackkommunikation. Tilsvarende fremstilles den løbende feedbackkommunikation som de studerendes mulighed for at kunne give udtryk for forståelse af indholdet i undervisningen. Undervisere og studerende er bliver hermed medskabere af feedbackkommunikation. Artiklen præsenterer desuden nogle af de forskningsmæssige overvejelser der knytter sig til anvendelse af feedbackkommunikation. I artiklen fremstilles tre former for feedbackkommunikation. 1. Feedback som dialogisk kommunikation. Det er et dialogisk og ligeværdigt samarbejde mellem undervisere og studerende. 2. Feedback som en medieringsproces mellem sprogets anvendelse og tænkningens udvikling. 3 Feedback som en kommunikativ konstruktionsproces mellem deltagerne . Feedbackkommunikation konstrueres af deltagerne.