Fleksible skoleskemaers fleksibiliseringer

I denne artikel ser jeg nærmere på skoleskemaet som central styringsteknologi, for den måde skoler gør skole på. Jeg argumenterer først for, at den danske folkeskolereform i 2013/2014 markerede en afgørende uddannelsespolitisk ambition for en særlig ’fleksibilisering’ af skoleskemaet. Derefter ser jeg nærmere på 2 skolelederes designs af fleksible skoleskemaer, og skoleskemaernes måder at fleksibilisere elementer i skolen, som centralt redskab for forandring af skolen. I skoleledernes design af fleksible skoleskemaer kommer fleksibilitet til udtryk på forskellige måder, der knytter organisering og ledelse af skolen sammen med forskellige medarbejderidealer, faglighedsidealer, samarbejdsidealer og idealer for børns læring. Centralt for forandringsambitionerne er, at de skal virkeliggøres af skolens medarbejdere. Til dette formål skaber designet af de fleksible skoleskemaer passende organisatoriske positioner for medarbejderne, med tilknyttede kritikker af og idealer for deres samarbejde, arbejde og selv-arbejde. Artiklen spørger hertil hvordan vi snakker om skoleskemaet, og det, forskellige skoleskemaer beskrives at skulle gøre for skolen? Og om det samme ideal om fleksibilitet bliver til forskellige ikke italesatte forventninger til passende praksis, der måske, måske ikke, kan gøres til genstand for dialog og dermed også kritik?