TY - GEN
T1 - Forandring fryder
T2 - Reformulering af et pædagogisk praksisfelt gennem implementering af innovative redskaber
AU - Aros, Christina Ea Maria
AU - Vinterberg, Rikke
PY - 2017
Y1 - 2017
N2 - Overalt i verden ses et stigende brug af innovative metoder, som mindfulness og tankefelt terapi, i skolerne, og det meste af forskningen fokuserer på både de fysiske og psykologiske fordele inden for mange relevante domæner. Få studier koncentrerer sig om fordelene for unge med diagnoser som ADHD, Aspergers etc. Og endnu færre studier undersøger de iden- tificerende faktorer for en succesfuld implementering i skolebaserede interventioner, og i særdeleshed specialskoler. Selv om forskningen inden for implementering er stigende, både hos finansieringskilder, for- skere, og praktikere, i forsøget på at lukke hullet mellem den videnskabelige verden og prak- sisfeltet, har det ikke været muligt at finde evidensbaserede kvalitative studier der viser im- plementeringsprocessens effekt på udøvende aktør og i særdeleshed vigtigheden af udø- vende aktørs rolle og betydning for en succesfuld implementering, der kan sikre en reformu- lering af det aktuelle praksisfelt. Hypotesen for dette single-case studie var, at så længe de udøvende aktører fik en grundig oplæring i de innovative redskaber, var engagerede og købte ind på processen samt havde adgang til sparring og støtte fra os, ville implementeringsprocessen forløbe nemt og problem- frit. Gennem problemformuleringen ”Hvordan reformuleres den pædagogiske praksis på en spe- cialskole gennem brugen af innovative redskaber med læreren som udøvende aktør?” analy- seres dette speciale, med en socialkonstruktivistisk tilgang og brugen af teoretikerne Niklas Luhmann, Gregory Bateson, Yrjö Engeström og Chris Argyris, de identificerede faktorer, der er relevante for at skabe succesfuld implementering af innovative redskaber på en special- skole. Specialet konkluderer at implementeringsprocessen er en fortsættende og meget dynamisk proces. Vi påviser, at det ikke er nok at have engagerede aktører med egen-interesse for de innovative redskaber. En succesfuld implementering af interventioner på en specialskole (og skoler i almindelighed) sker, når udøvende aktører har en egen-praksis, en støttende organi- sation og en cirkulær læringsproces, således at oplevelse af mismatch i processen fører til refleksion og efterfølgende en ændring af strategier og grundvilkår. Visuelt vil dette fremgå af modellen S.I.P (Succesfuld Implementerings Proces), der er Aros & Vinterbergs videreud- vikling af Meyers et al. (2012) Quality Implementation Framework (QIF.) Vi anbefaler yderligere forskning af feltet, der kan lede til et eksemplarisk pilotstudie, med mulighed for at kunne måle effekten af de innovative metoder.
AB - Overalt i verden ses et stigende brug af innovative metoder, som mindfulness og tankefelt terapi, i skolerne, og det meste af forskningen fokuserer på både de fysiske og psykologiske fordele inden for mange relevante domæner. Få studier koncentrerer sig om fordelene for unge med diagnoser som ADHD, Aspergers etc. Og endnu færre studier undersøger de iden- tificerende faktorer for en succesfuld implementering i skolebaserede interventioner, og i særdeleshed specialskoler. Selv om forskningen inden for implementering er stigende, både hos finansieringskilder, for- skere, og praktikere, i forsøget på at lukke hullet mellem den videnskabelige verden og prak- sisfeltet, har det ikke været muligt at finde evidensbaserede kvalitative studier der viser im- plementeringsprocessens effekt på udøvende aktør og i særdeleshed vigtigheden af udø- vende aktørs rolle og betydning for en succesfuld implementering, der kan sikre en reformu- lering af det aktuelle praksisfelt. Hypotesen for dette single-case studie var, at så længe de udøvende aktører fik en grundig oplæring i de innovative redskaber, var engagerede og købte ind på processen samt havde adgang til sparring og støtte fra os, ville implementeringsprocessen forløbe nemt og problem- frit. Gennem problemformuleringen ”Hvordan reformuleres den pædagogiske praksis på en spe- cialskole gennem brugen af innovative redskaber med læreren som udøvende aktør?” analy- seres dette speciale, med en socialkonstruktivistisk tilgang og brugen af teoretikerne Niklas Luhmann, Gregory Bateson, Yrjö Engeström og Chris Argyris, de identificerede faktorer, der er relevante for at skabe succesfuld implementering af innovative redskaber på en special- skole. Specialet konkluderer at implementeringsprocessen er en fortsættende og meget dynamisk proces. Vi påviser, at det ikke er nok at have engagerede aktører med egen-interesse for de innovative redskaber. En succesfuld implementering af interventioner på en specialskole (og skoler i almindelighed) sker, når udøvende aktører har en egen-praksis, en støttende organi- sation og en cirkulær læringsproces, således at oplevelse af mismatch i processen fører til refleksion og efterfølgende en ændring af strategier og grundvilkår. Visuelt vil dette fremgå af modellen S.I.P (Succesfuld Implementerings Proces), der er Aros & Vinterbergs videreud- vikling af Meyers et al. (2012) Quality Implementation Framework (QIF.) Vi anbefaler yderligere forskning af feltet, der kan lede til et eksemplarisk pilotstudie, med mulighed for at kunne måle effekten af de innovative metoder.
M3 - Kandidatspeciale
ER -