Forandring via handling: udvikling af ny praksis i folkeskolen gennem aktionsforskning

Folkeskolen er underlagt et konstant forandringskrav, fordi det omkringliggende samfund udvikler sig. For at imødekomme dette afkræves lærere og pædagoger løbende at forandre deres undervisning, så den bidrager med en tidssvarende læring og dannelse, sådan at eleverne står godt rustet til fremtiden. Forandringskravene har imidlertid vidt forskellige karakter. Covid-19 har medført et krav om, at eleverne skal lære at spritte hænder og holde afstand. Kravet består af nogle entydige retningslinjer, der skal omsættes til nye omgangsformer og vaner. Der er her tale om simpel regulering af adfærd, som har et klart sundhedsmæssigt sigte. Andre krav medfører mere komplekse udfordringer for lærere og pædagoger, når de skal omsætte det til praksis i undervisningen. Lovkravet om 45 minutters daglig motion og bevægelse for alle elever er et eksempel på dette. Formålet er at fremme elevernes sundhed, trivsel og læring, og kravet er opstået, fordi samfundstendenser medfører inaktivitet og mistrivsel blandt eleverne kombineret med et accelererende krav til læring. 45 minutters daglig motion og bevægelse i folkeskolen er imidlertid en stor udfordring for lærere og pædagoger, fordi det griber ind i grundlæggende spørgsmål om undervisningens formål, metode og principper. Disse spørgsmål har en række forskellige svar, der afhænger af læringssyn og hver enkelt lærers og pædagogs undervisningserfaringer, elevernes forudsætninger og baggrund samt skolens kultur. Der er derfor brug for omfattende processer, hvis undervisningen skal forandres, så den imødekommer kravet.