Forståelser af diagnoser og mangfoldighed i et intersektionelt perspektiv

Flere og flere børn, unge og voksne lever i dag med en eller flere diagnoser. I forlængelse heraf udgør diagnoser efterhånden en udbredt og selvfølgeliggjort forståelsesramme, når mennesker i og uden for pædagogiske sammenhænge skal forstå sig selv og hinanden. Når diagnoser bringes i spil og benyttes som forståelsesramme, sker det imidlertid ofte i tæt samspil med andre betydningsskabende kategorier, såsom køn, etnicitet, seksualitet, alder, klasse mv.
Med udgangspunkt i to cases fra hhv. børnehaveklassen og et botilbud, diskuterer vi, gennem et intersektionelt og sociologisk perspektiv, hvordan diagnosetænkning i det pædagogiske arbejde kan ’flette sig sammen’ med andre sociale kategorier og resultere i at børn og brugere bliver mødt meget forskelligt. Kapitlet illustrerer dermed, hvordan sociale kategorier kan virke bag om ryggen på pædagoger og skabe ulige betingelser for børn og voksne borgere.