Fortællinger fra borgere med udviklingshæmning – om metodiske overvejelser i sensitiv forskning

Der mangler generelt forskning på handicapområdet i Danmark og specifikt i forhold til udviklingshæmmedes mulighed for deltagelse i samfundslivet samt risikoen for eksklusion. Udviklingshæmmedes egne historier og erfaringer bliver sjældent fortalt, hvilket øger risikoen for, at deres perspektiver bliver overset og glemt. Derfor bliver bottom-up undersøgelser, der inkluderer de udviklingshæmmedes stemmer, relevante som et alternativ til aktuelle dominerende forskningsmæssige perspektiv.

Formålet med nærværende ph.d. projekts undersøgelse er bl.a., at opnå viden om in- og eksklusionserfaringer. Hvordan forskellige oplevelser og forståelser blandt voksne med udviklingshæmning kan have betydning for den socialpædagogiske praksis samt forskning heri.

Min undersøgelse inddrager narrativ forskning som metode til, at tilvejebringe og analysere interviews af borgere med udviklingshæmning. Flere peger på, at forskning i handicapområdet fordrer en særlig sensitiv tilgang for ikke, at bidrage til yderligere marginalisering eller stigmatisering. At undgå dette handler ikke kun om at benytte den ’rette’ metode, men kræver etiske overvejelser samt refleksioner over egen rolle.
Derfor vil jeg gerne pege på nogle af de etiske og vidensmæssige overvejelser samt implikationer, jeg er stødt på undervejs i projektet.