Abstract
Præsentationen tager afsæt i analyser fra to kvalitative studier, dels ph.d.-projektet ”Inklusion – muligheder og begrænsninger for deltagelse belyst gennem et børneperspektiv”, dels forskningsprojektet ”Ulighed i skolen udforsket fra et børneperspektiv”. Studierne er organiseret som et etnografisk inspireret feltarbejde på tre folkeskoler, hvor skolelivet udforskes med afsæt i udsatte børns perspektiver.
Oplægget tager udgangspunkt i den udfordring, at forskningen generelt har vanskeligt ved at begrebssætte, hvad der kendetegner en inkluderende praksis. Inklusion forstås i flere sammenhænge som deltagelse i samfundsmæssige fællesskaber, hvor udsathed knytter sig til positioner, hvor mennesker befinder sig på kanten af fællesskaber med en dertilhørende risiko for at falde ud og derved være ekskluderet. I oplægget sættes fokus på processer og dynamikker i fællesskaber, der forstås som en ’fælles skaben’, som børn har forskellige muligheder for at tage del i og få indflydelse på.
Det er et vilkår i skolen, at børn bliver forstået og mødt forskelligt. Nogle børn mødes gennem særlige problemforståelser, der bidrager til udgrænsning, isolation og eksklusion. Disse børn har vanskelige betingelser for at tage del i og gøre sig gældende i de fællesskabende processer. Den udgrænsning og eksklusion, der finder sted i forhold til de pågældende børn, udvikles i et dialektisk samspil, hvor flere parter tager del. Der er imidlertid en tendens til, at vanskelighederne i stigende grad fastlåses og tilskrives det enkelte barn, og hvad der forstås som barnets individuelle sårbarhed. Via empiriske eksempler med afsæt i børneperspektivet vises det, at de vanskeligheder, der udvikler sig for nogle børn, ikke alene kan forstås i lyset af individuelle sårbarheder i form af en diagnose eller vanskelig social baggrund, men hænger sammen med problematiske dynamikker i skolens fællesskaber.
Oplægget tager udgangspunkt i den udfordring, at forskningen generelt har vanskeligt ved at begrebssætte, hvad der kendetegner en inkluderende praksis. Inklusion forstås i flere sammenhænge som deltagelse i samfundsmæssige fællesskaber, hvor udsathed knytter sig til positioner, hvor mennesker befinder sig på kanten af fællesskaber med en dertilhørende risiko for at falde ud og derved være ekskluderet. I oplægget sættes fokus på processer og dynamikker i fællesskaber, der forstås som en ’fælles skaben’, som børn har forskellige muligheder for at tage del i og få indflydelse på.
Det er et vilkår i skolen, at børn bliver forstået og mødt forskelligt. Nogle børn mødes gennem særlige problemforståelser, der bidrager til udgrænsning, isolation og eksklusion. Disse børn har vanskelige betingelser for at tage del i og gøre sig gældende i de fællesskabende processer. Den udgrænsning og eksklusion, der finder sted i forhold til de pågældende børn, udvikles i et dialektisk samspil, hvor flere parter tager del. Der er imidlertid en tendens til, at vanskelighederne i stigende grad fastlåses og tilskrives det enkelte barn, og hvad der forstås som barnets individuelle sårbarhed. Via empiriske eksempler med afsæt i børneperspektivet vises det, at de vanskeligheder, der udvikler sig for nogle børn, ikke alene kan forstås i lyset af individuelle sårbarheder i form af en diagnose eller vanskelig social baggrund, men hænger sammen med problematiske dynamikker i skolens fællesskaber.
Original language | Danish |
---|---|
Publication date | 24 Oct 2019 |
Publication status | Published - 24 Oct 2019 |
Event | Forskningstræf 2019: Udsatte børn og unge i skolen - Vejle Center Hotel, Vejle, Denmark Duration: 24 Oct 2019 → 25 Oct 2019 |
Conference
Conference | Forskningstræf 2019 |
---|---|
Location | Vejle Center Hotel, |
Country/Territory | Denmark |
City | Vejle |
Period | 24/10/19 → 25/10/19 |