Fra Produkt til Planet. Designuddannelserne i det Antropocæne.

I denne artikel er det antagelsen, at mange erhvervsrettede uddannelser, herunder artiklens felt; design-uddannelserne, gennem de sidste 20-30 år har kæmpet med at skulle tilpasse sig et politisk drevet mål om at skulle 'afspejle' virkelighedens industrier og samtidigt skulle navigere i en verden der er ved at bryde sammen som resultatet af sammes aktiviteter. (Baudrillard, 1975; Wallin, 2014) Og netop underviseren på en designskole, står særligt udfordret, i spektret af feltets antropocentriske, industrielle lineære traditioner og positioner. (Payne, 2017) På baggrund af bl.a. klima- og biodiversitetskriser er der sideløbende over de sidste 20-25 år vokset politisk drevne dagsordener frem, som har øget fokus på udviklingen af uddannelser for bæredygtig udvikling; UBU (UNESCO, 2014, 2022, EU, 2020) Artiklen tager afsæt i implementeringen af EU’s cirkulære tekstilstrategi’s (EU, 2022) som eksempel på udfordringerne i transitionen af design-undervisningen fra lineær til cirkulær. (EU, 2022)

Artiklen spørger, hvordan det er muligt at uddanne, hvis uddannelserne i sig selv har svært ved at overkomme opgaven med at håndtere sine egne illusioner om eksistens – da de afspejler uholdbare mønstre af overproduktion og peger på flere perspektiver for udvikling af UBU i design-uddannelserne i det antropocæne. (Pedersen, et al., 2022). Artiklen beskriver på denne baggrund hvordan erhvervsrettede uddannelser, som designskoler, også bl.a. er udfordret af at gå fra undervisning der primært har produkt-specifikke tilgange til cirkulær, holistisk og systemisk undervisning til filosofisk, ontologisk, antropocæne emner og forløb, samt hvordan disse udfordres af de omgivende praksisser og paradigmer. (Kuhn, 1962) Dette vil gøres med afsæt i primært tre diskurser indenfor UBU-feltet, der dominerer og påvirker underviserens udvikling af UBU; den lineære, den cirkulære og den antropocæne diskurs. (Lysgaard, 2023) Undervisere genkender måske de udfordrende spørgsmål da den overordnede hensigt med at udvikle UBU, nok er en ambitiøs global FN-drevet ”forbedringsdagsorden”, men i virkeligheden også for underviseren er en personlig ambition om at gentænke ikke kun uddannelse, men de værdier og ontologier, som repræsenteres og derved gøre noget for at forbedre den verdens tilstand. (Pedersen et al. 2022)

Artiklen baseres på arbejdet med PhD’en ”Lost in Transition” og de relaterede artiklers interviews med både modedesignere (Dan, C. and Østergaard,T.,2021), modeeksperter (Østergaard, T. and Dan, C., 2022) samt design undervisere og uddannelsesledere (Østergaard, T. and Dan, C., 2022) og peger på, at den førnævnte afspejling har præget den måde designerne undervises på og på samme tid deres praksis i industrien. Som teoretisk afsæt bruges Baudrillards ideer om ‘af-spejling’ af industrielle praksisser i uddannelser (1975) og Moran og Kendall (2009), der peger på at de nuværende initiativer og indsatser indenfor UBU, repræsenterer, hvad de beskriver som en 'forbedringsdagsorden'. Endeligt reflekterer artiklen over begrebet ‘det kapitalocæne’ (Moore, 2017) der definerer menneskets opfattelse af naturen og Jordens systemer, som en uendelig ressource, samt forståelsen af og ideerne om, hvordan funktionen og forståelsen af forbrug og produktion i særligt de erhvervsrettede uddannelser, som f.eks. designuddannelser, er afgørende, da særligt industriel produktion i dag udgør den primære motor for tabet af biodiversitet og ødelæggelsen af naturens systemer. (Wallin, 2022)