Hvordan påvirker algoritmer i socialt arbejde professioner, professionelle og borgere?

Baggrund:
I socialt arbejde med familier i udsatte positioner er der i praksis, uddannelse og forskning fokus på vurderingen af, hvem der skal være genstand for hjælp og hvordan de rette personer og problemer kan identificeres rettidigt. Disse vurderinger finder oftest sted i en praksis præget af travle hverdage, komplekse problemstillinger samt udfordringer med at rekruttere og fastholde socialrådgivere. Schoech og Schkade (1980) advokerede for over 40 år siden for at anvende computere til at understøtte socialrådgivernes beslutninger. Lignende ambitioner kan identificeres i danske digitaliseringsstrategiers fokus på at integrere it-redskaber med henvisning til at styrke effektivitet og kvalitet i sagsbehandlingen (Regeringen et al. 2011:26).
Tidligere forskning antyder at systemer som ICS og DUBU påvirker hvilke interventioner der tilbydes til hvem (Høybye-Mortensen 2015; Sørensen 2018). Dette åbner for en diskussion om hvordan teknologier kan være en hjælpende eller kontrollerende del af socialrådgivernes arbejde, hvor risikoen for stærk standardisering kan påvirke relationerne til familierne negativt (Munro 2009). Samtidigt er potentialet at reducere skævheden i beslutningsprocesserne, fremme fairness og tilføje mere gennemsigtighed (Cuccaro-Alamin et al 2017; Coulthard et al. 2020).

Formål:
Denne workshop inviterer til at engagere deltagerne i refleksioner over mulighederne og udfordringerne med at anvende algoritmebaseret beslutningsstøtte i arbejdet med familier i udsatte positioner. Sidst, vil vi gerne diskutere forholdet mellem teknologi, socialrådgivere og borgere. Vi ønsker en dialog med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Underretninger i fokus”. Projektet undersøger hvorvidt og hvordan en prædiktiv risikomodel kan understøtte socialrådgivernes beslutningsprocesser i forbindelse med en underretning. Algoritmebaseret beslutningsstøtte på baggrund af historiske data kan anvendes til at understøtte beslutningsprocesser i socialt arbejde, men det kræver forskning, afprøvning i praksis og nuanceret dialog for at kunne bidrage positivt. I indledningen vil vi kort præsentere projektet og værktøjet, hvorefter vi ønsker at indgå i dialog.

Referencer:
Cuccaro-Alamin, S., Foust, R., Vaithianathan, R., & Putnam-Hornstein, E. (2017). Risk assessment and decision making in child protective services: Predictive risk modeling in context. Children and Youth Services Review, 79, 291–298.
Munro, E. 2009. “Managing societal and institutional risk in child protection.” Risk analysis 29 (7): 1015–1023.
Coulthard, B., Mallett, J., & Taylor, B. (2020). Better Decisions for Children with “Big Data”: Can Algorithms Promote Fairness, Transparency and Parental Engagement?. Societies, 10(4), 97. Høybye-Mortensen, M. (2015) “Decision-making tools and their influence on caseworkers’ room for discretion.” British Journal of Social Work 45 (2): 600–615.
Sørensen, K. M. (2018). “The impact of political guidelines on participation of children and families’ network in the risk assessment process.” Nordic Social Work Research 9 (3): 250–261
Regeringen, K.L., Danske Regioner (2011). Den digitale vej til fremtidens velfærd. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015.
Schoech, D., & Schkade, L. L. (1980). Computers helping caseworkers: Decision support systems. Child Welfare, 566-575.