Ildsjælelogikkens paradoks: Når engagement både er løsning og problem i den bæredygtige udvikling

En udbredt praksis i danske organisationer er, at bæredygtighedsopgaven ofte lander hos én eller få særligt engagerede medarbejdere, som får ansvar for at drive dagsordenen. Disse ildsjæle besidder typisk stor faglig viden, stærk motivation og betydelige relationelle kompetencer og spiller ofte en afgørende rolle i at igangsætte og fastholde bæredygtighedsinitiativer. I mange organisationer bliver de dermed de facto bærere af den grønne omstilling.
Bæredygtig udvikling er på dagsordenen i både private og offentlige organisationer, hvor klimaplaner, ESG-krav, strategier og politiske ambitioner vidner om grønnere forretningspraksisser og tiltag. Desværre tyder både vores og andres forskning på et markant gab mellem organisationers bæredygtighedsambitioner og deres faktiske handlinger og resultater. Selvom mange organisationer vil bæredygtighed, mangler de strukturer, prioriteringer og ledelsesmæssige greb, der gør ambitionerne operationelle. Uden disse forbliver bæredygtighed et strategisk narrativ snarere end en reel organisatorisk transformation.