Implementeringsfaglighed- et nyt aspekt i lærerprofessionens faglighed?

Denne artikel tager afsæt i det forhold, at folkeskolen i stadigt stigende omfang er udsat for eks-ternt (Scott 2008) pres (Harrits 2014). Artiklen opholder sig i denne sammenhæng ved den forøgede opmærksomhed på skolens optag og anvendelse af såkaldt evidensbaseret viden eller ”uddannelses-forskningens” resultater (Keiding og Qvortrup 2014:249). Fokus rettes endvidere mod de formelle fora på det suborganisatorisk niveau (Scott 2008:89). Denne del af skolens indre organisation er interessant og væsentlig af flere grunde: skolens indre organisation ser ganske forskellig ud fra skole til skole. De formelle organisatoriske fora udgør endvidere et helt centralt aspekt i skolers måde at omsætte (Lund 2012) de forskellige former for eksternt pres på og resultaterne af disse omsætnings-processer er stærkt rammesættende for den enkelte lærers undervisningspraksis (Lund 2014a). Ende-lig er denne optik på undervisning og skolen forskningsmæssigt stærkt underbelyst. Situationen kal-der på en opmærksomhed på, hvorledes og med hvad skolen og den enkelte lærer går ind i og delta-ger i disse omsætningsprocesser af eksternt pres. Som ét bud på denne udfordring foreslår vi udvik-ling af et særligt kompetenceområde: Lærerprofessionens implementeringsfaglighed (Lund 2013). Artiklen refererer i denne sammenhæng i vid udstrækning til forskningsprojektet Fagligheder i spil (link: Lund, Hansen og Madsen 2014) som gennemføres i et samarbejde mellem Skanderborg Kommune og VIA.