Interkulturelle perspektiver på kostvejledning

Kulturelle aspekter har betydning i alle vejledningssamtaler om kost; dette kapitel har imidlertid særlig fokus på de interkulturelle aspekter af kostvejledningen i mødet mellem etniske majoritetsdanskere og minoriteter med anden etnisk baggrund end dansk, vel vidende at kulturer ikke alene – eller endda ikke engang primært – er noget der knytter an til etnicitet. At indsnævre fokus til at omhandle dette, forstærkes af, at der netop nu viser sig en række gode argumenter herfor. Ud over at særlige grupper af etniske minoritetsborgere er udsatte, hvad angår socioøkonomisk baggrund, psykosocial sårbarhed mv., så kommer ulighed i sundhed også til udtryk i forhold til, at borgere med en anden etnisk baggrund end dansk generelt har flere såkaldte livsstilssygdomme, fx type 2-diabetes, end borgere med etnisk dansk herkomst. Ligeledes kan etniske minoriteter have større udfordringer end etniske majoritetsdanskere angående muligheder for oplysning omkring sundhed og sygdom (Singhammer 2008, Duus 2013). Herudover er der i litteraturen en del eksempler på despekt og manglende anerkendelse (Duus, 2013)1 i forbindelse med etniske minoriteters oplevelser og erfaringer i møder med sundhedsvæsenet. Afsættet i nærværende kapitel er imidlertid, at der er forskel på at se det interkulturelle møde som problematisk og så se potentialer – at man som kostvejleder må gå til mødet med nysgerrighed, imødekommenhed og ikke mindst anerkendelse og oparbejde kompetencer i forhold til at blive det, vi betegner som en interkulturelt reflekterende kostvejleder. Det er en tilgang, som grundlæggende
kan betegnes som et hermeneutisk, kritisk-teoretisk og praktisk projekt.