Jeg kender ikke noget smukkere end en rapsmark: - en fortælling om en evalueringspraksis

Dette er en fortælling1. Dette er en fortælling om fortælling. Dette er en fortælling om fortælling skrevet i jegform. Jeg vil fortælle fortællingen, og undervejs vil jeg fortælle om den autoetnografi- ske fortælling og den narrative fortælling. Med Bruner (2004) vil jeg sige, at vi fortæller for at kunne være. Fortællingen gør os til dem, vi er. Fortællingen strukturerer vores tænkning, vores meningsskabelse og vores relationer. På en måde er vi altid undervejs; fortællingen er aldrig fuldbragt. Den kan altid bringes et andet sted hen og har, i et eller andet omfang, brug for ører, øjne og bevidstheder udenfor for os selv for at have konstruerende og rekonstruerende effekt. Lige præcis dette møde, mellem fortæller og modtager, er omdrejningspunktet for min artikel.