Kategoriserende betegnelser i forbindelse med kronisk sygdom

I denne artikel udforskes og diskuteres mulige implikationer af kategorisering/klassifikation samt af anvendelse af forskellige former for kategoriserende betegnelser i forbindelse med kronisk sygdom. Der fokuseres på, hvorfor vi mennesker generelt, og sundhedsprofessionelle specielt, kategoriserer/klassificerer; hvordan vi gør det; fordele og ulemper ved at kategorisere og betydninger af forskellige måder at kategorisere på. Formålet med artiklen er at skabe større opmærksomhed hos og diskussion blandt sundhedsprofessionelle om anvendelsen af forskellige former for kategoriserende betegnelser. Ved hjælp af antropologiske tekster (med deres empiri og teori) samt egne erfaringer og refleksioner indkredses en argumentation for, at det ikke så meget handler om, at vi ikke skal kategorisere/klassificere, som om måden vi gør det på. Det gør en forskel om vi fx anvender klassifikationsbetegnelsen ’KOL-patient’ frem for ’person med KOL’ eller ’amputationspatient’ frem for ’Birgitte, der har fået en del af sit ben amputeret’, og der er behov for, at den professionelle tilgang (sprogligt) fokuserer på differentiering. Begreberne kategorisering og klassifikation defineres (Fremmedordbog 1993) ved hjælp af hinanden og anvendes også i denne artikel synonymt.