Abstract
Kristendomskundskab skal - ligesom de øvrige fag i skolens fagrække - bidrage til realiseringen af folkeskolens formål. Faget skal bl.a. understøtte, at eleverne bliver ’’fortrolige med dansk kultur og historie” og får ’’forståelse for andre lande og kulturer”, udvikler sig alsidigt og forberedes til et samfund med ’’frihed og folkestyre” (jf. § 1). Skolen er en bredt funderet dannelsesinstitution, hvilket sætter rammen for den transformative videreformidling af kulturelle og pædagogiske værdier samt videnskabsfagenes indhold. Når der skal undervises i filosofi og religion i skolen, skyldes det ikke, at eleverne skal kende til filosofi og religion som videnskabelige discipliner, men at de i mødet med det fag lige stof, fagets begreber og tilgange ud vikler kulturel og eksistentiel orienterings evne. Undervisningen skal fungere som erkendelsesudvidende forstyrrelse og er en ’’proces, hvorigennem vore [elevernes] ønsker så at sige får et realitetstjek ved at spørge, om det, vi ønsker, er ønskværdigt for vores eget liv og for det liv, vi lever med andre” (Biesta, 2018: 39). Undervisningen er således en del af en saglig, social og personlig modningsproces. Dette ideal kræver, at de opvoksende generationer får kundskaber og færdigheder om filosofi og etik, forskellige udgaver af kristendommen og andre religioner.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Religionslæreren |
| Issue number | 5 |
| Pages (from-to) | 5-6 |
| Number of pages | 2 |
| ISSN | 0108-559X |
| Publication status | Published - 11 Nov 2024 |
Keywords
- learning, educational science and teaching
Cite this
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver