Abstract
Med afsæt i subjektivitetsproblematikkens oprindelse: som værende et begreb, der hviler på filosofiens grund, belyser denne afhandling de etiske og dannelsesmæssige konsekvenser, som begrebet afføder.
På denne baggrund diskuterer afhandlingen for det første den menneskelige eksistens grundvilkår og problemer i et etisk og dannelsesmæssigt perspektiv, med udgangspunkt i subjektivitetsproblematikken.
Dette danner videre grundlag for afhandlingens anden tese, der indikerer eksistensen af en sammenhæng mellem subjektivitetsproblematikken og det pædagogiske forhold. Afhandlingen er derfor for det andet en argumentation for, at et distinkt filosofisk blik på subjektivitetsproblematikken, peger på centrale og væsentlige perspektiver i forholdet til pædagogisk tænkning i det 21. århundrede.
Afhandlingen går i dybden med fænomenologerne Løgstrup og Lévinas, anskuet i lyset af Kants og Heideggers grundlæggende ideer. Løgstrup og Lévinas behandler filosofisk spørgsmålet om den menneskelige subjektivitet, og som i forholdet til subjektivitetsproblematikken angiver, at det moderne menneske tager for givet, at erkendelsen og forholdet til dets eksistens udspringer af sig selv som subjekt. Dette selvberoende subjekt er imidlertid en illusion hævder de to tænkere, der for Løgstrups vedkommende hævdes at bero på bevidsthedsfilosofien og for Lévinas’ vedkommende hævdes at bero på den empiriske videnskab. Dette er ideer, der lægger an til en metafysisk tydning.
At menneskets absolutte betydning er metafysisk givet, rejser centrale spørgsmål til pædagogikken; nærmere bestemt pædagogik som etik.
På denne baggrund diskuterer afhandlingen for det første den menneskelige eksistens grundvilkår og problemer i et etisk og dannelsesmæssigt perspektiv, med udgangspunkt i subjektivitetsproblematikken.
Dette danner videre grundlag for afhandlingens anden tese, der indikerer eksistensen af en sammenhæng mellem subjektivitetsproblematikken og det pædagogiske forhold. Afhandlingen er derfor for det andet en argumentation for, at et distinkt filosofisk blik på subjektivitetsproblematikken, peger på centrale og væsentlige perspektiver i forholdet til pædagogisk tænkning i det 21. århundrede.
Afhandlingen går i dybden med fænomenologerne Løgstrup og Lévinas, anskuet i lyset af Kants og Heideggers grundlæggende ideer. Løgstrup og Lévinas behandler filosofisk spørgsmålet om den menneskelige subjektivitet, og som i forholdet til subjektivitetsproblematikken angiver, at det moderne menneske tager for givet, at erkendelsen og forholdet til dets eksistens udspringer af sig selv som subjekt. Dette selvberoende subjekt er imidlertid en illusion hævder de to tænkere, der for Løgstrups vedkommende hævdes at bero på bevidsthedsfilosofien og for Lévinas’ vedkommende hævdes at bero på den empiriske videnskab. Dette er ideer, der lægger an til en metafysisk tydning.
At menneskets absolutte betydning er metafysisk givet, rejser centrale spørgsmål til pædagogikken; nærmere bestemt pædagogik som etik.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Publication status | Published - 1 Sept 2010 |