Kvalitet og udvikling i socialpædagogisk arbejde med anbragte unge

Research output: Book/Report/PhD thesisPhD thesisResearchpeer-review

135 Downloads (Pure)

Abstract

This dissertation explores conceptions of quality in connection to the social educational work with young people in 24 hour care in Denmark, where about 12.000 children and young people are in 24 hour care. The aim of the investigations is to explore the possibilities of a qualitative and contextual approach in quality development in this area as an alternative to the general and quantitative approaches (Nygren 1999, Clarke 2003, Koslowski III 2006, Dahler Larsen 2008, Kroghstrup 2002 and 2011), as studies show poor results of the work with young people in 24 hour care (Egelund, Skovbo Christensen, Böcker Jakobsen, Jensen, Fuglsang Olsen, 2009, Fuglsang Olsen, Egelund og Lausten 2011).
The research question is:
How can quality in the social educational work with young people in 24 hour care be conceived from various positions, and how can these conceptions of quality become part of a quality development process?
The conceptions of quality are investigated from three different positions:
1. A study case from practice:
a. The case institution’s theoretical foundation
b. The young people at the case institution
c. The employees at the case institution
1. The legislation within the area
2. Leading theories and research within the area
The study uses principals from Grounded Theory (Glaser, Strauss 1967, Glaser 1978 and 1998, Hartman 2005, Guvå and Hylander 2005) in the analysis of interviews with young people and members of staff and analysis of documents from the case institution. General theory in the field and relevant research results are used to put the findings in the caseinstitution in general perspectives.
The findings of the investigations show several points of interest in the social educational work in the case institution, where the there are several differences between the conceptions of the institutionalized young people and of the employees. The young people are generally more concerned with their everyday life combined with the perspective of their course of life, and the young people are also concerned with how the employees facilitate the settings around their everyday life, and how the employees manage their different forms of power including physical power. Also the people focus on the importance of their own decision taking.
The employees however are more focused on their here and now relations with the young people in the institution.
The case institution has a interesting model for organizing the employees´ working hours called “Sømandsmodellen” (“The Sailor Model”), that facilitates working for several days without breaks followed by several days off, which is conceived both by the young people and the staff as a major advantage for the forming of relations between the young people and the employees.
The findings in theories and research firstly show that the results of keeping a large number of children and young people in 24 people in 24 hour care are generally poor on parameters such as health, death rate, crime, employment and education. Generally the social educational work with children and young people in 24 hour care is based on local theory - which one study refers to as “thumb rules” - and there seems to be a need for a more comprehensive theoretical foundation for the practice in this field.
The young peoples conceptions of the importance of the employees use of power is generally confirmed in theory and research, and points both to the importance of involving the young people more in decisions as well in their everyday life as in bigger decisions about their lives and to the importance of strong ethical standards and theoretical foundation in the social educational work with young people in 24 hour care.
The conclusions of this investigation suggests, that making a distinction between conditions for quality development and focus points in quality development might be useful, as it seems that the case institution lacks some basic conditions for a quality development process.
The investigation points to the following focus points in developing the quality in social pedagogy work with the young people in residential care:
Including the young peoples´ life course perspective
More focus on the employees´ use of power
Including the young peoples´ own decision taking
More focus on the employees´ functions as facilitators of the young peoples´ lives
Including the young peoples´ lives after the time in 24 hour care
Including a broader perspective on the young peoples lives outside of the institution, embracing education, work, family and network
Kvalitet og udvikling i socialpædagogisk arbejde med anbragte unge
The findings from the investigation in the caseinstitution are viewed through Tönnies theory about Gemeinschaft and Gesellschaft and Goffmans theatrical metaphor which facilitates understanding how deeper structures in society influences the social pedagogy work with the young people.
All in all the study demonstrates that a qualitative, contextual approach to quality development in social educational work with young people in 24 hour care provides possibilities for obtaining a more accurate and rich description of the institutions social pedagogy work as a basis for a more precise intervention. The results from other studies such as Petersen (2010) Egelund, Skovbo Christensen, Böcker Jakobsen, Jensen, and Fuglsang Olsen (2009) Rutter (2000) and Axford (2008) shows, that residential institutions constitutes a very heterogenic group with differences, that probably will make it very difficult to improve the quality in their social educational work through general, quantitative approaches. Furthermore a study (Hansen 2009) indicates that residential institutions for children and young people operates via thumb rules and ignores regulations from authorities.

Dansk resumé
Dette Ph.d. projekt undersøger mulighederne for en kvalitativ, kontekstuel tilgang til kvalitetsudvikling i det socialpædagogiske arbejde med unge anbragt på døgninstitution.
Udgangspunktet er dels de generelt dårlige resultater af arbejdet med anbragte børn og unge (Egelund, Skovbo Christensen, Böcker Jakobsen, Jensen, Fuglsang Olsen, 2009, Fuglsang Olsen, Egelund og Lausten 2011) og dels ønsket om at undersøge, hvordan en kvalitativ, kontekstuel tilgang kan bidrage til kvalitetsarbejde indenfor socialt arbejde, som ellers er præget af generelle, kvantitative metoder (Nygren 1999, Clarke 2003, Koslowski III 2006, Dahler Larsen 2008, Kroghstrup 2002 og 2011).
Forskningsspørgsmålet er:
Hvordan opfattes kvalitet i socialpædagogisk arbejde med anbragte unge af aktørerne i en caseinstitutions hverdag, i lovgivningen og i udvalgt socialpædagogisk teori og forskning, og hvordan kan disse kvalitetsopfattelser indgå i arbejdet med at udvikle kvalitet i det socialpædagogiske arbejde med anbragte unge?
Kvalitetsopfattelserne undersøges ud fra tre positioner:
3. En case fra praksis
a. Det teoretiske grundlag på caseinstitutionen
b. De anbragte unge på caseinstitutionen
c. Medarbejdere på caseinstitutionen
4. Lovgivningens krav til kvalitet indenfor området
5. Førende teorier og forskning indenfor området
Undersøgelsens empiri består af kvalitative interviews med anbragte unge og medarbejdere fra caseinstitutionen, som er analyserede udfra principperne i Grounded Theory (Glaser, Strauss 1967, Glaser 1978 og 1998, Hartman 2005, Guvå og Hylander 2005) samt dokumenter fra caseinstitutionen, som er analyserede ved elementær dokumentanalyse.
Resultaterne fra undersøgelsen af caseinstitutionen er sammenholdt med kvalitetsopfattelser af det socialpædagogiske arbejde med anbragte unge udfra lovgivning, generel socialpædagogisk teori og relevant forskning.
Herefter er undersøgelsens resultater perspektiveret udfra to sociologiske teorier. Det er Tönnies makrosociologiske teori om Gemeinschaft og Gesellschaft, der tydeliggør, hvordan vekselvirkningen mellem to grundlæggende tankefigurer i samfundet påvirker det socialpædagogiske arbejde, og Goffmans mikrosociologiske teatermetafor, der kan bruges til at vise, hvordan aktørerne i anbringelsesstedets hverdag forsøger at leve op til bestemte roller.
Der viser sig at være flere forskelle mellem opfattelserne af kvalitet hos de interviewede unge og medarbejdere:
 De unge opfatter i højere grad hverdagen i anbringelsen i sammenhæng med deres livsforløb før og efter anbringelsen end medarbejderne, som f.eks. ikke systematisk forbereder de unge på tiden efter anbringelsen
 De unge er meget optagede af medarbejdernes brug af magt på alle planer - fra fysisk magtanvendelser til daglige beslutninger om regler og sanktioner – mens medarbejderne stort set ikke omtaler deres egen brug af magt
 De unge og medarbejderne har forskellige opfattelser af relationernes betydning. De unge er optagede af medarbejdernes betydning som tilrettelæggere af rammerne omkring de unges liv, mens medarbejderne er mest optagede af deres følelsesmæssige relationer her og nu til de unge
 De unge opfatter deres egne beslutninger og arbejde med sig selv som afgørende for anbringelsesforløbet, mens medarbejderne tilsyneladende ikke er optagede af at inddrage de unge som centrale aktører i deres egne liv
 De unges relationer til familien er vigtige for de unge, mens medarbejderne har en spredt omtale af de unges familier
 Caseinstitutionen har en interessant model for organisering af medarbejdernes arbejdstider ”Sømandsmodellen”, som efter såvel de unges som medarbejdernes mening fremmer mulighederne for relationsdannelse mellem de unge og medarbejderne
Sammenligningen af resultaterne fra undersøgelsen af caseinstitutionen med kvalitetsopfattelser i socialpædagogisk teori og forskning viser god overensstemmelse med denne undersøgelses resultater, og at socialpædagogisk arbejde med anbragte børn og unge generelt er baseret på lokale teorier og ”tommelfingerregler” (Rosendal Jensen 2006, Madsen 1998 og 2005b, Hansen 2009 og Frørup 2011), og der ser ud til at være behov for et mere omfattende teoretisk grundlag for praksis indenfor området.
Perspektiveringen af undersøgelsesresultaterne udfra Tönnies teorier tydeliggør, at det socialpædagogiske arbejde kan anskues som udtryk for en typisk velfærdssamfunds blanding af
Gemeinschaft i Gesellschaft (Lind 1998), som kan give forvirre og skabe uklarhed for aktørerne, og at Tönnies begrebspar med fordel kan benyttes som en optik, der kan skabe større klarhed.
Goffmans teatermetafor kan belyse detaljer i samspillet mellem de anbragte unge og medarbejderne og sætte dem ind i en meningsfuld sammenhæng med de roller, som de to parter spiller i det socialpædagogiske arbejde.
Endeligt opridser afhandlingen en række udviklingsperspektiver for socialpædagogisk arbejde med anbragte unge på baggrund af forskningsprojektet, hvoraf de vigtigste er:
 En større inddragelse af de grundlæggende strukturelle vilkår i det socialpædagogiske arbejde med anbragte unge, som er de unges liv - og medarbejdernes arbejde
 En udvidelse af medarbejdernes opfattelser af relationernes betydning til også at rumme forståelse af, at medarbejdernes måske vigtigste plads ikke er på scenen i følelsesmæssige relationer med de unge, men bag scenen som tilrettelæggere af rammerne om de unges liv
 Udvikling af lokale teorier og praksisser til mere sammenhængende vidensgrundlag for det socialpædagogiske arbejde
Original languageDanish
Number of pages307
Publication statusPublished - 25 Oct 2013

Keywords

  • social work
  • quality management
  • socially endangered people
  • socially endangered youth
  • socially endangered youth
  • socially endangered children

Cite this