Kvalitetsmåling med Early Childhood Environment Rating Scale (ECERS-3): 1. Delrapport, Aarhus Kommune 2020

Denne rapport er udarbejdet på baggrund af ECERS-3 observationer, hver af tre timers varighed og udført af certificerede observatører mellem kl. 9 og kl. 12. Observationerne ser på hvilke muligheder, børn tilbydes omkring omsorg, struktur, interaktion, læring og indhold. Altså hvordan læringsmiljøet er organiseret, hvordan personalet møder børnene (herunder både arbejdet med børnefællesskabet og mødet med det enkelte barn), hvordan personalets tilgang til læring er, og hvilket indhold, man er sammen om. Derudover er der også fokus på, hvordan personalet varetager børnenes sikkerhed og sundhed og udviser omsorg for børnene. ECERS-3 spørger: hvordan er det at være barn her?
Undersøgelsen af det pædagogiske læringsmiljø i Aarhus Kommune, indebærer at der laves observationer i udvalgte dagtilbud, hvor der observeres på alle stuer.

På tværs af afdelingerne er alle kriterier for tilstrækkelig kvalitet opfyldte, på nær for læringsaktiviteter. Der drages tilstrækkelig omsorg for børnene, så de trives, og der er god udviklingsstøtte for de fleste læringsaktiviteters vedkommende. Data peger også på, at der er rigtig god kvalitet i samspillene mellem børn og personale, så alle børn får optimale udviklingsmuligheder og muligheder for at føle sig en del af et fællesskab, hvor de anerkendes og deres perspektiver fremhæves som vigtige.
Scoren for Interaktioner og Organisationsstruktur er 5,28 og 4,33, mens scoren for Læringsaktiviteter samlet er 1,82. Det viser, at det kan forventes, at børnene udvikler gode socio-emotionelle kompetencer, men for de kognitive kompetencers vedkommende udnyttes læringspotentialet ikke. Den gode praksis i forhold til interaktion og organisationsstruktur skal udbredes endnu mere til også at dække andre læreplansområder og til dels Sprog og Literacy, hvor det er vigtigt at alle børn får del i de gode samtaler. På 16 stuer er kvaliteten for interaktion mellem børn og voksne fremragende (punkt 30), to er god kvalitet og én er utilstrækkelig.
Personalets indsats i forhold til fri leg er grundlæggende af høj kvalitet. Til trods for dette opstår der situationer, hvor børnene har svært ved at finde materialer som indbyder til interessant aktivitet som de kan engagere sig i. Mangel på materialer er også her et kritisk opmærksomhedspunkt.
64 % af stuerne scorer fremragende kvalitet under Lege- og læringsaktiviteter for hele gruppen, og 79 % scorer god kvalitet for fri leg under punkt 34.5.4, og 68 % scorer fremragende for punkt 34.7.3, så personalet gør en stor og god indsats, er fleksible og lydhøre, støtter børnene og introducerer til meningsfulde ideer, men børnene er ikke alle sammen gennemført aktivt engagerede i gruppeaktiviteter. Personalet kan derfor overveje om det er en mulighed at gennemføre gruppeaktiviteter i mindre grupper.
Gennemsnittet for Sprog og Literacy er 3,44 dvs. tilstrækkelig men knap nok god kvalitet. Der er således et grundlag og potentiale for udvikling af kvalitet til gavn for børnenes trivsel og læring. Personalet er meget opmærksomme på at hjælpe børnene til at udvide ordforrådet. Der er mange samtaler i en god atmosfære og personalet er opmærksomme på at anvende specifikke ord for mennesker, genstande og fænomener. Der kan måske rettes mere opmærksomhed på personalets anvendelse af at beskrive, hvilken betydning ukendte ord har. Personalet er løbende meget opmærksomt på at opmuntre børnene til at bruge sproget – men der kan godt føres længere samtaler. Det observeres at der nogle steder læses bøger og at børnene er engagerede og aktive under bogtiden. Der er dog stor variation mellem stuerne og der er generelt meget få bøger tilgængelige under observationerne.
I forhold til børns fortrolighed med skrift er der ikke meget materiale tilgængeligt og det ses sjældent at børn inddrages i en eller anden form for aktivitet eller situation, hvor skriftlighed spiller en rolle eller inddrages som aktivitet. Personalet er dygtige til at støtte sprogudvikling men kan fremover også have fokus på bøger og på brugen af dem sammen med børnene. Skrift er ikke særlig synligt på stuerne men også her er der stort udviklingspotentiale.
Vedrørende Læringsaktiviteter er det generelle billede, at betydningen af tilstedeværende og tilgængelige materialer ses bl.a. indenfor områder som krea og natur/science, hvor selv en minimal mængde af tilgængeligt "materiale" giver anledning til samtaler om ting, der interesserer børnene og som de gerne vil vide mere om.
Der kan stadig føres flere samtaler med børnene om, hvad de laver, og haves interaktioner, hvor personalet opmuntrer børnene til at udforske og eksperimentere med materialer. I dette og i de fleste tilfælde under observation og vurdering af læringsaktiviteter er der tale om at det begrænsede udvalg af materialer og legetøj begrænser børnenes læringsmuligheder. Under punkterne 17 til 27 vil ekstra opmærksomhed på materialer ifølge ECERS øge kvaliteten. Den ekstra opmærksomhed på materialer og tilgængelighed skal følges af opmærksomhed på, hvordan der kommunikeres og interageres med børnene, mens de fx tegner og maler, graver og bygger, osv., hvilket også påvirker fri leg positivt (fx under punkt 34).
Der er så godt som ingen rollelegsmaterialer tilgængelige så det bør overvejes, hvordan forskellige materialer kan bringes i spil udenfor og om legepladsen kan indrettes til at lægge mere op til den slags lege. Ikke desto mindre gennemfører børnene flere steder rollelege, og der observeres mange eksempler på at personalet har samtaler med børnene mens de leger. Det ses nogle steder at personalet engagerer sig i legen og i andre aktiviteter og udvider dem uden at tage styringen – omvendt ses også at børnene ikke får så meget opmærksomhed, når de leger alene.
Personalet kan med baggrund i tilgængelige materialer inspirere til børnenes leg/aktivitet og dernæst vise respekt for børnenes valg og legens udvikling. Det vigtige er i udgangspunktet ikke hvem der tager initiativ til leg (børn eller voksne) men at legen og dens indhold er børnecentreret og legebaseret.
Vejledning i grovmotorik kan også gøres til et indsatsområde, der kan imødekommes ved at antage denne skærpede opmærksomhed på læringsaspekter og at personalet formentlig kan være tættere på børnene – altså at pædagogisk arbejde med børn i mindre grupper ikke medfører, at andre børn ikke superviseres eller overlades til sig selv.
Også Plads og indretning bærer stærkt præg af restriktionerne. Mange steder er stuerne indendørs slet ikke i brug eller de er ikke rigtig indrettet til, at børnene skal være der.
Rutiner for personlig pleje viser at personalets sikkerhedspraksis generelt er god. De sanitære krav i forbindelse med måltider og toiletbesøg udgør dog nogle udfordringer for personalet. Det er vurderingen at Covid-19-tiltagene bidrager til dette, men også at de kan løses ved at flere procedurer gøres til en konsekvent rutine. Der vil altid skulle findes en balance mellem at styrke indsatsen her og de ressourcer, der kan anvendes til det. Den gennemsnitlige score for subskalaen er trods dette tæt på god kvalitet.