Lærerperspektiver på målstyring og undervisningskvalitet. Resultater fra en interview- og spørgeskemaundersøgelse blandt folkeskolelærere i Århus og Københavns Kommune. Slutrapport

Rapporten formidler resultaterne af en interview- og spørgeskemaundersøgelse blandt folkeskolelærere i Århus og Københavns Kommune.
Lærerne er blevet spurgt om deres oplevelse af mål- og resultatstyring, arbejdsbetingelser og undervisning. Resultaterne indikerer at:
- Mål- og resultatstyring udmøntes forskelligt på skoleniveau, og ledelsen har en selvstændig betydning - men mål- og resultatstyring virker også gennem en række andre forhold og teknologier, bl.a. test, elevplaner, læremidler, læringsplatforme og en række dokumentationskrav.
- Der kan skelnes imellem en instrumentel og en dialogisk udmøntning af mål- og resultatstyring på skolerne
- En instrumentel mål- og resultatstyring, hvor hovedfokus lægges på målbare præstationer, kan medføre en række utilsigtede effekter i undervisning og i skolekulturen
- Mange lærere fortæller således at de oplever en stadig mere præstationsorienteret skolekultur, og de konstaterer at de ofte selv praktiserer en mere boglig, test- og eksamensorienteret undervisning
- Mange lærere oplever at der er mindre tid til og anerkendelse af faglig fordybelse, praktisk-musiske fag og aktiviteter, bredere dannelseshensyn og arbejdet med relationer og fællesskab
- Mange lærere oplever at de har en relativt stor autonomi (eller står relativt alene) i den daglige undervisning, men har mindsket indflydelse på skolen som organisation og arbejdsplads.
- Spørgeskemaundersøgelsen indikerer bl.a. at lærere der oplever en høj grad af mål- og resultatfokus fra ledelsens side også rapporterer en højere forekomst af test- og træningsorienterede aktiviteter i deres undervisning, samt at de oplever kvaliteten af egen undervisning og arbejdsmiljøet som ringere.