LÆRERSTUDERENDES OPLEVELSE AF UDDANNELSE, PRAKTIK OG KOMMENDE PRAKSIS: Rapport om naturfaglige lærerstuderendes syn på læreruddannelsen, praktik og forventninger til deres kommende praksis som naturfagslærer i grundskolen

Denne rapport tilvejebringer viden om oplevelser af og forventninger til uddannelse, praktik og kommende praksis hos lærerstuderende med et eller flere naturfag. Undersøgelsen bygger på kvalitative data, indsamlet gennem fokusgruppeinterviews med lærerstuderende med et eller flere naturfag. Informanterne dækker alle naturfag i grundskolen. Formålet med
undersøgelsen er at belyse, hvordan lærerstuderende oplever deres faglige og professionelle udvikling gennem læreruddannelsen – med særligt fokus på praktik, undervisningsformer og udviklingen af naturfagslæreridentitet.

Resultaterne giver indblik i, hvordan lærerstuderende forbinder teori og praksis, hvilke faktorer der understøtter deres læring og motivation, og hvordan de forbereder sig på den kommende lærergerning. Samlet peger undersøgelsen på praktikforløb, rollemodeller og faglige fællesskaber som centrale drivkræfter i udviklingen af både faglighed og læreridentitet.

Læreridentitet udvikles i spændingsfeltet mellem teori, praktik og centrale
rollemodeller for de studerende
Lærerstuderende oplever udviklingen af deres læreridentitet som en løbende proces, der formes gennem både undervisningen på campusarenaen og praktikken i skolearenaen. Undersøgelsens resultater viser, at praktikken gør lærerrollen håndgribelig og giver erfaringer, der styrker forståelsen af, hvad det vil sige at være lærer. Undersøgelsens resultater peger desuden på, at rollemodeller, både læreruddannere på Campus og uddannelseslærere i skolen,
har afgørende betydning for, hvordan studerende identificerer sig med professionen. Et fagligt og socialt fællesskab på læreruddannelsen mellem studerende med naturfaglige undervisningsfag opleves som en drivkraft for at udvikle naturfagsidentitet og engagement. Flere peger dog på, at mulighederne for naturfaglig sparring og samarbejde både på uddannelsen og uddannelsesskolerne varierer og med fordel kan styrkes yderligere.

Praktikken er afgørende for den faglige udvikling
Resultaterne viser, at praktikken er stedet, hvor de studerende især oplever, at teori omsættes til konkret undervisning. Her peger informanterne på, at de opnår erfaringer med klasseledelse, differentiering og relationsarbejde. I de tilfælde, hvor den studerende oplever at uddannelseslæreren giver løbende og reflekteret feedback, opleves praktikken som særligt udbytterig.

Data peger dog på stor variation i kvaliteten af vejledning og feedback fra uddannelseslærerne i praktikken, hvilket påvirker de studerendes læringsudbytte. Et tæt samarbejde mellem campus- og skolearena opleves som afgørende for sammenhæng og udvikling i uddannelsen.

Fagligt fællesskab og praksisnær undervisning styrker motivationen hos de lærerstuderende
De lærerstuderende fremhæver, at undervisningsformer med aktiv deltagelse og samarbejde bidrager til motivation og faglig udvikling. Når undervisningen på læreruddannelsen har et undersøgende og praksisnært præg, oplever de, at naturfagene bliver mere vedkommende, og at de får konkrete ideer til, hvordan de selv kan skabe engagerende undervisning i grundskolen. Flere beskriver, at fælles aktiviteter og brug af eksterne læringsmiljøer giver inspiration og en oplevelse af at være del af et naturfagligt fællesskab.

De studerende ser arbejdet med at favne alle elever i undervisningen, som en naturlig del af lærerrollen. Praktikken giver mulighed for at afprøve, hvordan undervisningen kan differentieres, og flere oplever, at naturfagenes undersøgende karakter kan engagere elever på tværs af niveauer.

Samtaler og oplevet fællesskab blandt studerende med naturfag kan afmystificere den kommende praksis og mindske usikkerhed
De lærerstuderende oplever stor værdi i at dele erfaringer, drømme og usikkerheder med medstuderende. Samtalerne giver tryghed og bidrager til at afmystificere overgangen fra studie til praksis, fordi de kan spejle sig i hinandens oplevelser og forventninger. Flere beskriver, at det at høre andres refleksioner om fremtiden gør dem mere bevidste om egne styrker og udviklingsbehov.

De studerende peger på, at fælles drøftelser om den kommende lærergerning styrker oplevelsen af at være en del af et professionelt fællesskab. Der er et potentiale i at give denne form for samtaler en mere tydelig og tilbagevendende plads i og efter uddannelsen, da de understøtter både faglig selvtillid og forberedelsen på lærerrollen.