Læseulyst ved stillelæsning

De internationale læseundersøgelser PISA 2018 (Christensen, 2019) og PIRLS 2016 (Mejding et al., 2017) viser, at skandinaviske elevers læselyst er dalende. Skolens svar har blandt andet været at gennemføre stillelæsning (DK)/ lesekvart (N)/ tystläsning (S). Her læser alle elever en selvvalgt bog i et afsat tidsrum. Formålet er, at styrke deres læselyst.
Der er foretaget få studier af stillelæsning i Skandinavien (Geer & Brok, 2018; Svanes, 2016). På amerikansk grund, hvorfra læseaktiviteten stammer (Hunt, 1967), er der gennemført en lang række studier (Brok & Geer, 2018) ofte spørgeskemaundersøgelser. De både be- og afkræfter, at stillelæsning bidrager positivt til udvikling af elevernes læselyst (Hiebert & Reutzel, 2010; National Institute of Child Health and Human Development, 2000; Pilgreen, 2000).
Dog tyder det ikke på, at der er foretaget kvalitative studier af læseulyst ved stillelæsning. Det kan undre, da det er den, som vækker bekymring i skolen og som stillelæsning skal eliminere. Endvidere kan en indsigt i elevernes læseulyst udpege de faktorer, der mere generelt udfordrer deres læselyst.
I oplægget præsenteres fund gjort via et casestudie (Thomas, 2017), der blev gennemført i forbindelse med et dansk ph.d.-projekt. Med afsæt i en nyudviklet analysemodel, der kobler motivationsteori (Ryan & Deci, 2000), læse- og litteraturstudier (Felski, 2018; Freebody & Luke, 1990; Hauer, 2022; Heath, 1982) identificeres og udfoldes læseulyst ved stillelæsning hos seks 6. klasses elever. Den metodiske tilgang udgjorde et spørgeskema (Olsen, 2006), observationer (Spradley, 1980) samt fem semistrukturerede interview (Kvale & Brinkmann, 2015) foretaget med hver elev.
Studiet peger på, at elevernes læseulyst knytter sig til manglende strategier i bogvalget, til et forestillet trusselbillede af læsning samt til et fraværende fællesskab omkring læsning i skolen.