LegeKunst forskningsrapport 3: Fortællinger i bevægelse - Hula hop portaler

Denne publikation omhandler et forskningsprojekt, der under det nationale projekt LegeKunst forløb i en større dansk provinsby. Projektet inddrog alle kommunens 900 skolestartende børn, der i foråret 2023 overgik fra børnehave til førskole (skolefritidsordningen/ SFO), samt pædagoger fra deres børnehaver og SFOér. Intentionen i projektet var, at styrke brobygningsarbejdet mellem børnehave og (før)skole ved at lade børnene besøge den lokale kunsthal og her indgå i en række kunstpædagogiske aktiviteter først med deres børnehavegruppe og derefter med deres nye børnegruppe fra SFO´en. Igennem de kunstpædagogiske praksisser var det målet, at skabe genkendelighed og en fælles referenceramme på tværs af institutioner med henblik på, at styrke børnenes nye fælleskaber i den svære overgang fra at være de største blandt de små, til at være de mindste blandt de store.
Rapporten følger projektet gennem udvalgte cases fra såvel børnehave som SFOdelen. Teoretisk tager artiklen afsæt i sociokulturel teori (Vygotsky,1978), æstetikteori (Austring & Sørensen, 2019) og teorier om brobygning mellem børnehave og skole (Dockett & Perry, 2007; Moos, 2016).

Metoder
Metodisk har vi med afsæt i pragmatisme arbejdet i et spænd mellem at være eksterne evaluatorer og deltagende medaktører i samskabende processer med de tilknyttede kunstnere og pædagoger. Ud fra denne position har vi lavet deltagende observationer nedskrevet i narrative praksisfortællinger (Sørensen, 2019) og semistrukturerede interviews med både kunstnere, pædagoger og børn (Kvale, 1997). Analytisk har vi valgt en tematisk tilgang (Elo & Kynga, 2008), hvor de empiriske fund er blevet sammenholdt med de anvendte teorier.

Resultater
Analysen af projektet viser, at projektet havde stort potentiale i forhold til brobygning, idet børnene ved genbesøgene på kunsthallen kunne genkende sted, arbejdsformer og egne æstetiske praksisser. Dette skabte et fælles afsæt for børnenes lege og skabte grobund for nye fællesskaber. Arbejdet med de åbne æstetiske formsprog gav mulighed for, at alle børn kunne deltage på hver deres måde. Dette skabte mulighed for inklusion. Samtidig gav det eksperimenterede æstetiske arbejde børnene mulighed for både at udtrykke sig og opleve legende og selvforglemmende øjeblikke. Projektet var grundet sin store volumen (66 institutioner) af kort varighed for de enkelte deltagere. Dette har haft betydning for, i hvor stort omfang og med hvilken forankring disse potentialer har været udfoldet.

Implikationer for praksis
Arbejdet med de æstetiske praksisser skabte både fællesskaber og et legende frirum for de deltagende børn. Dette kan inspirere anden praksis, hvor målet er, at styrke børnefælleskaber, inklusion og overgange mellem børnehave og skole.