Legen som alternativ til neoliberal styring?

Den stigende politiske og forvaltningsmæssige opmærksomhed på global konkurrence, læringsmål og optimering på daginstitutionsområdets har fra flere kanter ført til en kritik af, hvad der kan forstås som en neoliberal læringsdagsorden. I den forbindelse fremsættes leg som et alternativ, der har barnets egne perspektiver og virksomhed i centrum. I nærværende artikel forfølger jeg historiske måder at teoretisere leg på og måder at teoretisere styring på. Jeg søger at vise, hvorledes en børnehavepædagogisk epistemologi over leg deler figurationer med måder at forstå og praktisere styring på på forskellige historiske tidspunkter. Fremfor at stå i modsætning til styring argumenterer jeg for, at teorier om leg på den ene side indebærer opgør og modstand mod andre og tidligere måder at se og behandle børn på, men på den anden side også stiller sig til rådighed for ambitioner om at styre samfund ved at styre børn.