Lidenskab og bevægelse i dagtilbud

Jeg er optaget af at undersøge forbindelserne mellem lidenskab, bevægelse og pædagogik. Mere specifikt: Hvordan pædagoger i deres konkrete arbejde/samspil med børn kan understøtte, at børn i dagtilbud bliver lidenskabelige for noget.
Jeg tager udgangspunkt i et bredt lidenskabs-begreb, dvs. lidenskab forstået som en stærk følelsesmæssig bevægelse eller tiltrækning rettet mod bestemte ting eller aktiviteter i omverden. Her læner jeg mig bl.a. op af Kierkegaards antagelse om, at mennesker er lidenskab, og at lidenskab skal forstås som et helt grundlæggende aspekt ved det at være menneske. Ud fra dette perspektiv bliver lidenskab også et centralt aspekt i børns dannelse og derfor vigtigt at arbejde med i pædagogiske sammenhænge. Alligevel har lidenskab hidtil kun spillet en perifer rolle i pædagogikken. Ofte er fokus rettet mod tilegnelse af viden og praktiske færdigheder – ikke lidenskab. Thøgersen (2013) mener derfor, at der er brug for en reflekteret pædagogisk diskussion af, hvordan der kan arbejdes med lidenskab i pædagogisk praksis og hvad man bør orientere sig efter i den proces. Det er denne diskussion, som jeg med projektet, ønsker at byde ind i.
At tænke pædagogik som et spørgsmål om at forme børns lidenskaber, synes dog at stille pædagogen over for ’nye’ udfordringer, idet lidenskab ikke alene kan skabes på baggrund af gode forklaringer, sund fornuft eller god planlægning. Men det handler også om at bevæge børn til at handle, til at se, til at tænke uden at de først bliver givet en grund til hvorfor de bør gøre dette. Det stiller krav til pædagogens evne til at indgå i konkrete og kontekst-specifikke samspil med børnene der skaber mulighed for og befordrer, at børn udvikler deres lidenskaber. Jeg undersøger i den forbindelse, hvordan dette kan ske ved hjælp af bl.a. indirekte pædagogisk arbejde (Sæverot, 2013), dvs. det at arbejde med taktfuldhed, forførelse, bedrag, ironi, mystik, indirekte lovprisning.