Livshistorier som grundlag for værdighedsgenererende praksis?

Artiklen handler om, hvordan livshistorier bidrager til pleje- og omsorgspersonalets praksis med at fremme værdighed for mennesker, der lever på plejecentre med demens. Disse mennesker er ikke længere i stand til at tage vare på sig selv og er dermed afhængige af hjælp døgnet rundt. Vi diskuterer, hvordan livshistorier danner grundlag for at arbejde med værdighed, og ser nærmere på, hvordan arbejdet organiseres omkring dette. På et overordnet niveau iagttager vi livshistorien som en omsorgsteknologi, men vi går i dybden med en undersøgelse af, hvordan livshistorier skaber forskellige tilgange til håndtering af identitet og konstruktion af virkeligheden. Det, man kan kalde livshistorie som tilgang til pleje og omsorg, reflekterer en politisk ambition om at fremme værdighed, og artiklen konkluderer, at det er muligt at nå dette mål, hvis livshistorien anvendes med et fokus på væren og dermed skaber en forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid, som tillader en udfoldelse af selvets autenticitet, selv under de svære betingelser, som sygdommen skaber.