Mad, måltider og ernæring

Når du som sundhedsprofessionel møder ældre mennesker, er det vigtigt at være opmærksom på tegn på uplanlagt vægttab, da dette ikke kun indikerer ernæringsrisiko, men også forværring af sygdomme/tilstande samt tab af muskelmasse og funktionsevne. Samtidig er det altid vigtigt at sikre tilstrækkeligt protein og energiindtag i kosten for at opretholde en sund ernæringstilstand, der kan styrke modstanden mod sygdomme, bistå i helingsprocesser og imødegå aldersbetinget funktionsevnetab. Ændringer i ældre menneskers funktionsevne, appetit og sygdomsgrad udgør ikke blot indikationer på forværring af deres helbred, men er også faktorer, der direkte påvirker livskvaliteten. Gennem et helhedsperspektiv, systematisk vurdering og tværfagligt samarbejde kan sundhedsprofesionelle spille en rolle i at støtte ældre mennesker i at bevare god livskvalitet og et selvstændigt liv.
I dette kapitel kan man læse om, hvordan tidlig opsporing af ernæringsrisiko og ernæringsindsatser kan bidrage til at fremme ældre menneskers deltagelsesmuligheder i relation til deres sundhed. Kapitlet er inddelt i tre “rammer”/arenaer, hvor vi møder de ældre; i eget hjem, på plejehjem og på sygehus. I hver arena vil vi komme “med til bords” hos én caseperson. Med udgangspunkt i casepersonernes ernæringsmæssige problemstillinger vil der i hver arena blive belyst centrale områder, nemlig opsporing, vurdering og behandling. Kapitlets cases præsenterer ‘personaer’ med generiske træk på tværs af en heterogen gruppe af ældre, indsamlet gennem etnografiske feltstudier, interviews og gruppeinterviews ifm. forfatterens forskningsarbejde. De generiske træk beskriver nogle ernæringsmæssige problemstillinger eller problemstillinger, som også andre sundhedsprofesionelle vil kunne genkende, selvom ernæring ikke er deres kerne-fagområde. Når sætninger som “snert af diabetes” eller “med retning ud af sin bolig” er anvendt, er det ud fra gentagne citater eller tematikker som er fremkommet i den kvalitative forskning.
“Jeg’et” repræsenterer naturligvis forfatterens perspektiv, men “jeg’et” skal også spejle dit perspektiv – “mig som sundhedsprofessionel”. Forfatterens ønske er at give dig som læser mulighed for at sætte dig i ældre menneskers sted, og at du med dine faglige briller kan se mulighederne for at inddrage ernæring, mad og måltider som en del af de tværfaglige indsatser, der bekæmper og behandler ernæringsrisiko blandt ældre.