“Man må have kaos i sig for at kunne føde en dansende stjerne”: Ubehagets potentialer i uddannelse

Symposiet undersøger ubehagets potentiale i uddannelseskontekster og argumenterer for, at ubehag ikke bør elimineres, men ses som en drivkraft for erkendelse og dannelse. Med afsæt i Nietzsche og nyere didaktisk teori præsenteres tre perspektiver: ubehag i mødet med skønlitteratur, i kreativ skrivning og i fællessang. Formålet er at vise, hvordan ubehag kan åbne for affektiv involvering, hermeneutisk forhandling og eksistentiel konfrontation, og dermed styrke elevernes og lærerstuderendes forståelse af sig selv og verden. Symposiet diskuterer didaktiske strategier, der aktivt arbejder med ubehag som en ressource i undervisningen.