Metodeudvikling af børnesygepleje til sårbare børn, unge og forældre

Børn er en sårbar befolkningsgruppe, der er i risiko for at blive forsømt. Pædiatriske sygeplejersker spiller en central rolle i at beskytte børn og unge, samt etablere en børnecentreret tilgang til barnets behov. Imidlertid viser international forskning, at børnesygeplejersker har en tilbøjelighed til at prioritere sygepleje der har fokus på kroppens fysiologiske funktion eller dysfunktion. Dertil kommer, at krav om patientsikkerhed og kvalitet i sygeplejen kan gøre det vanskeligt at prioritere psykosociale aspekter i sygeplejen.
I følge International Council of Nurses (2021) etiske regler skal sygeplejersker yde omsorg og fremme et godt helbred. Dvs., at de er ansvarlige for at imødekomme patienternes sociale behov, anerkende vigtigheden af sociale determinanter og levere personcentreret pleje. I Region Sjællands sundhedsaftale (2024 – 2027) understreges vigtigheden af at være opmærksom på børn, der står over for udfordringer relateret til trivsel.
Forskningen viser også, at børnesygeplejersker ofte er udfordrede i forbindelse med børn og unge med alvorlig mistrivsel, fx anselige emotionelle og psykologiske problemer. Sygeplejerskerne føler sig utilstrækkelige og mangler støtte, ressourcer og uddannelse.
Derfor undersøger dette 3-årige forskningsprojekt, hvordan børnesygeplejersker også kan fokusere på barnets psykosociale behov, samt sikre en børnecentreret tilgang på baggrund af forskningsspørgsmålet: Hvordan kan børnesygeplejersker forbedre og styrke deres psykosociale kompetencer?

Det transformative forandringspotentiale består i, at børnesygeplejerskernes dømme og handlekraft kvalificeres gennem deltagelsen i aktionsforskningen, hvor de arbejder med at forbedre og styrke deres blik for barnets psykosociale behov, samt at italesætte og agere i forhold til disse. Ifølge Illeris’ (2017) er de lærendes engagement afgørende for deres læreprocesser. Det betyder, at det er en forskningsmæssig udfordring, at det transformative forandringspotentiale i projektet er afhængigt af børnesygeplejerskernes engagement og motivation til at overvinde problemer i afprøvningen af handlingstiltag.
Derfor vil vi i aktionsforskningen søge at understøtte arbejdet med forandringspotentialet i børnesygeplejerskernes deltagelse. Forløbet strækker sig over 8 mdr. og i 3 workshops initieres, drøftes, tilrettelægges og evalueres nye handlingstiltag i samarbejde mellem børnesygeplejersker, ledelse og socialrådgiver, samt forskere i sygepleje og socialt arbejde. Børnesygeplejerskernes afprøvninger af handlingstiltag evalueres og justeres i månedlige udviklingsmøder. Endvidere vil en projektsygeplejerske understøtte børnesygeplejerskernes iterative afprøvninger af handlingstiltag, fx kommunikationsredskaber, opsporingsmodel, samt dokumentation i patientjournal.