Mundbindets betydning for radiografens kommunikation og relation til patienten

Indledning: Når patienten og radiografen tager mundbind på, skjules mange ansigtstræk, hvorved et vigtigt hjælpemiddel i kommunikationen fjernes. De danske sundhedsmyndigheder beskrev en potentiel ulempe ved at mundbindet kan påvirke kommunikationsmulighederne, som gør det sværere at kommunikere klart og tydeligt. De manglende
ansigtstræk forhindrer radiografen, i at opbygge relationen, som man plejer.

Formål: Formålet er at undersøge, hvilken betydning brugen af mundbind har for kommunikationen og relationen mellem patienten og radiografen.

Metode: Studiet er et kvalitativt studie med udgangspunkt i fænomenologien.Der er lavet fire enkeltpersonsinterview, hvor informanterne er to radiografer fra stråleterapeutisk afdeling og to radiografer fra radiologisk afdeling. Interviewene er transskriberet og analyseret med en induktiv analysestrategi.

Fund: Radiograferne oplever, at mundbindet gør det sværere at føre en samtale med patienten, fordi det kan være vanskeligt at høre og forstå hinanden, hvilket skaber en distancering og/eller barriere mellem patienten og radiografen. Det har medført, at radiograferne understøtter det sagte med nonverbal kommunikation. Mundbindet skjuler
mange ansigtstræk, som radiograferne mangler i relationen for at aflæse patientens følelser, samt at skabe tryghed, derfor er de nødsaget til at italesætte deres imødekommenhed.

Konklusion: Kommunikationen med patienten er påvirket af mundbindet, hvilket skaber en distancering og/eller barrierer mellem patienten og radiografen, da samtalen er besværliggjort af blandt andet manglende ansigtstræk. Imødekommenhed og udstråling har ifølge radiograferne haft stor betydning for at skabe ro og tryghed i relationen,
men denne bliver påvirket af, at radiografen er nødsaget til at italesætte den.