Når forskningscirkler skaber kompetenceløft i og omkring skolens praksis

Kapitel handler om forskningscirkler i sammenhæng med læreres ikke-formelle kompetenceudvikling på erhvervsskoler. Vi vil folde ud, hvad forskningscirkler er, hvordan læring genereres i sådanne fællesskaber, og hvorfor det er en aktuel og bæredygtig metode, som kan anvendes i hverdagen af professionelle undervisere.

Vi vil tage afsæt i forskningscirkler fra to konkrete forskningsprojekter, som vi hver især har været involveret i (Sørensen m.fl., 2017; Aarkrog m.fl.u.å.). Forskningscirkler er et organiseret mødested mellem forskere og praktikere, hvor begge parter mødes i ligeværdighed. Begge forskningscirkler har et genstandsområde, der er defineret af det forskningsprojekt, de er en del af. Lærerne og vejlederne i vores eksempler deltager ligesom forskerne med et ønske om at få indsigt i forskningsprojektets genstandsområde. Forskningscirklerne er ikke tilrettelagt med kompetenceudvikling som fokus. Vi vil i dette kapitel undersøge, hvilken ikke-formel kompetenceudvikling der alligevel sker med lærerne, når de indgår i de processer, der rammesættes af forskningscirklerne.
Den type kompetenceudvikling, som vi beskæftiger os med her, henvender sig bredt til professionelle, der arbejder med uddannelse og kompetenceudvikling. Vores formål er at gøre opmærksom på de læringsperspektiver, der er i forbindelse se med forskningscirkler som et mødested for det fælles tredje, som et forpligtende mellemværende, der sætter konkrete spor i praksis.